Her i weekenden åbner sæsonen i den polske speedwayliga - Extra Liga, som mange kendere af sporten kalder "verdens stærkeste".
På de otte hold i ligaen er Danmark repræsenteret med fem kørere. Mest kendt er verdenmesteren Nicki Pedersen, som stiller op for CKM Zlomrex Czestochowa.
Ud over sit polske hold kører Nicki Pedersen i denne sæson for Holsted i Danmark og det svenske hold Lejonen.
De øvrige danskere i Extra Liga er Hans Andersen og Kenneth Bjerre, der begge kører for Gdansk, Leon Madsen, Wroclaw og Niels Kr. Iversen, Zielona Gora.
19 årig kvindelig kører
I alt vil 25 danskere drøne ud på de polske speedway baner i 2009 viser en opgørelse, som Holsted Speedway har foretaget.
14 kører i den næstbedste række. Blandt dem er den kun 19 årige Nanna Jørgensen, som stiller op for Ostrow. De sidste seks danskere repræsenterer hold i den tredje bedste række.
Dansk sejr i opvarmningsturnering
Nogle af de bedste kørere varmede op til sæsonen i sidste weekend med turneringen "Puchar Prezydenta Ostrowa".
Nicki Pedersen vandt suværent med en sejr i alle sine fem starter.
Polens ambassadør i Danmark
Polens ambassadeGdansk
Katowice
Krakow
Poznan
Warszawa
Indsend kommentar