Den gamle og historiske banegård i Gdansk er næppe blandt de 2.500 polske banegårde, der efter planen skal sælges eller lukkes i nær fremtid. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
Det polske jernbaneselskab PKP, svarende til DSB i Danmark, har meddelt at mere end 2.500 banegårde i Polen enten skal lukkes eller sælges. Selskabet vil kun beholde 83.
Det polske jernbaneselskab PKP har alvorligt ondt i økonomien, siger Pawel Olczyk, der er bestyrelsesmedlem i det statsejede jernbaneselskab.
Stor gæld
Det polske jernbaneselskab bruger hvert år 400 millioner zloty, alene på renter og afdrag, siger Pawel Olczyk til news.pl. Det er også en kendsgerning, at EU har krævet mere liberalisering og frasalg i de statslige polske selskaber, men det er ikke baggrunden for lukninger og frasalg. Det er alene den dårlige økonomi som PKP har, der er årsagen til den overraskende melding fra PKP, oplyser kilder overfor polennu.dk.
Fordeling
1.000 af stationerne vil bliver tilbudt de regionale myndigheder i amter og kommuner, 200 står foran umiddelbar nedrivning og 150 af de polske banegårde vil blive solgt til private investorer. 200 af banegårdene overgår til andre selskaber i PKP-gruppen.
83 beholdes
Tilbage er 83 banegårde, som det statslige jernbaneselskab selv vil beholde af strategiske årsager.
Den gamle banegård i Gdansk er formentlig en af de stationer, som PKP stadig vil beholde.