WARSZAWA: Onsdag er antallet af døde med corona i kroppen igen højt med 605 personer. 30 procent af covid-19 test er positive.
De polske myndigheder oplyser onsdag at antallet af nye corona-smittede tilfælde er på 12.454. 605 er døde. Til dagens smittetal blev der gennemført 42.000 test.
Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. Polen er ikke med i den seneste europæiske opgørelse over antal corona-tilfælde. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test.
30 procent
Dagens tal betyder at 30 procent af prøverne var positive. Det tilsvarende tal i Danmark er nu på 3,5 procent, et tal der har fået den danske regering til at indfører nye restriktioner.
Værst i Warszawa
Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (1.461), Poznan (1.373) og Katowice (1.340). Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 1.159.901.
LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG
605 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er meget højt, sammenlignet med de foregående dage, med 605 personer. I alt er 23.914 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Rekorden under hele pandemien er 676 døde på en dag.
Indlagte og raske
Der er i dag 18.899 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.732 af dem i respirator. 183.997 mennesker er i karantæne. 892.650 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.