800 sexforbrydere hængt ud på internettet

    zbigniew_ziobro

    Polens justitsminister Zbigniew Ziobro har lanceret en hjemmeside, hvor dømte forbrydere hænges ud med billeder og navne. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens regering har tirsdag åbnet en hjemmeside, hvor polakker kan se navne, fotos og adresse på dømte sexforbrydere.


    Polens regering har lanceret en hjemmeside, der indeholder oplysninger om personer der har begået alvorlige sexforbrydelser. Foreløbig er cirka 800 polakker sat til offentligt skue. Polen bliver dermed det eneste land i verden – udover nogle stater i USA, hvor man sætter forbrydere i offentlig gabestok, også efter de har udstået deres straf.

    HØR MERE
    DR P1 Orientering: Polen opretter internetside med billeder af seksualforbrydere (17:17)

    Populisme

    Initiativet ses som et led i regeringens populistiske linje, da så godt som alle naturligvis finder forbrydelserne for uacceptable, skriver de får kritikere der foreløbig er at finde i de polske medier. Andre kritikere advarer, at det er en glidebane.

    – Hvem bliver de næste – de homoseksuelle, demonstranterne? spurgte en polsk jurist som polennu.dk talte med onsdag.

    Ofre straffes

    Den kontroversielle betyder ikke alene at risikoen for selvtægt og hævntogt overhængende, men det betyder også at det bliver muligt at indkredse ofrene, så deres smerter varer ved, når de bliver kendt i en langt større kreds, advarer flere eksperter som polennu.dk har talt med. Det er en falsk tryghed, der ikke styrker retssikkerheden for ofrene – tværtimod, advarer eksperter.

    5 år for abort

    Den skrappe retspolitik og hårde straffe er ikke nyt for Kaczynski regeringen. Tidligere forsøgte den, at giver 5 års fængsel til kvinder, der forsøgte eller gennemførte en abort. Et forslag der blev trukket, efter at kvinderne gik på gaderne i massive protester.

    Dødsstraf

    I 2011 gik Jaroslaw Kaczynski så vidt, at han ville genindføre dødsstraf i Polen. Dengang mente han ikke, at nogen konventioner eller udenlandske organisationer, kunne blande sig i den afgørelse.
    Kaczynski sagde også dengang, at han havde taget den katolske kirke i ed, og at den ikke havde indsigelser – og at det ikke var i strid med religiøse skikke eller regler. Om det bliver Kaczynskis næste skridt at foreslå dødsstraf i Polen, kan man kun gisne om. Men det kan næppe udelukkes.

    HØR MERE
    DR P1 Orientering: Polen opretter internetside med billeder af seksualforbrydere (17:17)