Polen og Danmark har et specielt forhold. Trods den korte afstand mellem de to lande har de kun været i krig mod hinanden en enkelt gang, siden de nogenlunde samtidigt blev til stater i midten af 900-tallet. Til gengæld kan man langt tilbage i tiden finde eksempler på fredelige kontakter mellem de to landområder, vi i dag kender som henholdsvis Polen og Danmark.

Arkæologiske fund fra den romerske jernalder i det sydlige Skandinavien og i det nordlige Polen tyder på kontakter og handel allerede i jernalderen i de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse.

Der er ingen tvivl om, at kontakterne over Østersøen har været tætte i vikingetiden. Blandt andet finder man i Wolin et mindesmærke for den danske konge Harald Blåtand, der døde der i 986. På dette sted nord for Szezecin ved floden Oders udmunding mener man, at Jomsborg har ligget.

Borgen var et vigtigt handelscentrum og hjemsted for de mytiske jomsvikinger. De polske floder blev også flittigt brugt af vikingerne.
Smykker og keramik ser ud til at have været centralt for handelen, men også korn fra det sydlige Polen, som er fundet i borgen Fyrkat ved Hobro.

Hansestaden Gdansk

I Middelalderen gik handelen oftest over havnebyer som Danzig og Stettin (i dag Gdansk og Szczecin). Gdansk var medlem af den tyske Hanse, et samarbejde mellem en række af datidens stærkeste handelsbyer.

Byen havde i flere perioder en høj grad frihed fra den polske konge. Mange af byens eksportvarer kom fra det indre af Polen, og den var et vigtigt led i den polsk-danske samhandel.

Købmænd fra Gdansk og flere andre havnebyer i området var også aktive på det danske marked, blandt andet på Skanørmarkedet.

Sild af høj kvalitet

Fra slutningen af det 12. århundrede og cirka 400 år frem blev der fra august til oktober fisket enorme mængder sild i Øresund.

Sildene blev solgt på et marked, der fandt sted hvert år i Middelalderen i Skanør og var en af den danske stats vigtigste indtægtskilder.

De nedsaltede sild blev anset for at være af højeste kvalitet og efterspørgslen fra Hanse-købmændene var stor.

Først og fremmest Lübeck, men også Rostock, Stralsund, Wismar og Gdansk var aftagere af sildene, som blandt andet blev spist i forbindelse med den katolske faste.

Øl fra Polen

Ud fra blandt andet toldregnskaberne i havnebyerne kan man se, at sejladsen mellem danske havne og Gdansk blev tidoblet fra 1460 til 1584.

Danske eksportvarer til Polen var især kød, huder, talg og smør. Den danske import var først og fremmest humle, salt og klæde.

Købmændene fra Gdansk solgte også deres Pryssing øl på markedet i Skanør. Desuden importerede de vin fra Rhinlandet, Frankrig, Spanien og Grækenland, som blev solgt i hele det baltiske område.

Det Østerske Kompagni

Ud fra regnskaberne over øresundstolden kan man yderligere se, at en stor mængde skibe sejlede fra Gdansk til vesteuropæiske havne gennem Øresund. En stor del af skibene var danske.

Mange danske købmænd købte skibe i Gdansk.

I 1636 oprettede en gruppe københavnske købmænd et kompagni, der blandt andet skulle handle på Polen. Kompagniet fik navnet ”Østerske Kompagni”.

Tømmer til Polen, korn til Danmark

I 1600-1700 årene fortsatte samhandelen. Blandt andet blev der fra Danmark-Norge sendt en del tømmer til Gdansk.

Man kan se, at en tur mellem Øresund og Gdansk ikke blev overstået på kort tid, idet den hurtigste sejltid tur-retur var 17 dage og den langsomste 7 uger.

En af de danske skippere, der ofte besøgte Gdansk, var Niels Jensen fra Aarhus. I årene omkring 1640 sejlede han ofte med korn fra Gdansk til primært England og Amsterdam.

Også efter den tid var handelen mellem polske havne og Danmark omfattende. I 1870 anløb 37 danske skibe Szczecin og 20 Gdansk. I 1880 var tallene henholdsvis 150 og 16.

Polakker i Danmark

Der har altid været danskere i Polen og ikke mindst polakker i Danmark.

I forbindelse med de store opstande i 1830 og 1863 flygtede en del polakker til Danmark og blev godt modtaget.

Senere fulgte en stor invasion af polske landarbejdere til Danmark, oftest i form af sæsonarbejdere. De opholdt sig derfor ikke i Danmark hele året.

De mest kendte af disse polske arbejdere er roepigerne fra Lolland-Falster. De afløste i begyndelsen af 1890´erne de svenske piger, der i mange år havde lavet dette arbejde. Der kom tusindvis, og de satte et stærkt præg på egnen omkring deres arbejdspladser, og mange giftede sig og bosatte sig i Danmark.

Flest kvinder

I 1906 var 3,8 procent af landarbejderne i Danmark polakker. På Lolland og Falster var det 27,8 procent.

Cirka 70 procent af polakkerne i Danmark var kvinder, og en del polakker bosatte sig i Danmark. Ved slutningen af 1. Verdenskrig boede der permanent ca. 3.500 polakker i Danmark. Da Polen genopstod i 1920 gennemførte den nye stat et påbud om, at borgere skulle blive i landet.

I årene 1893-1929 rejste ca. 100.000 polakker til Danmark og fik arbejde primært i landbrug, på teglværker, ved tørvegravning og ved anlæggelse af veje og jernbaner.

Polske jøder i Danmark

En anden gruppe polakker kom på nogenlunde samme tid til Danmark. Det drejede sig om jøder, der i årene 1904-20 flygtede fra forfølgelser i de russiske dele af Polen.

Mange af disse jøder skabte sig hurtigt gode positioner i det danske samfund. Danmark tog også mod en stor gruppe polakker, der havde gjort tjeneste i de krigsførende landes hære og som af en eller anden grund var havnet i Danmark.

A. P. Møller fik skibe fra Gdansk

Da Polen genopstod som stat i 1920, fik de to lande diplomatiske forbindelser og det økonomiske samkvem blev også udvidet.

For eksempel fik rederiet A. P. Møller bygget tre skibe i Gdansk i 1920. ØK oprettede en linie fra Gdansk til New York, hvis hovedformål var at transportere udvandrere fra Polen til New York.

Samme forhold som danskere

I 1920 opnåede man, at de udenlandske landarbejdere fik samme arbejdsforhold som de danske. Samtidig blev en stor del af de polske arbejdere medlemmer af danske fagforbund, og solidariteten var stor under en hård arbejdskonflikt i 1921.

Den økonomiske krise i slutningen af 1920´erne gjorde dog, at den danske regering satte en stopper for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft.

Polen og Danmark under Den kolde Krig

Men situationen var under Den kolde Krig præget af den militære trussel mod dansk område.

Warszawapagten havde gennemarbejdede planer for angreb på det vestlige Europa, hvor Polen var tildelt en hovedrolle i indsatsen mod Danmark.

Polen og Danmark indgik i 1976 en aftale om at forbedre det økonomiske, industrielle, videnskabelige og tekniske samarbejde.

Generelt blev der hele perioden igennem indgået en række handelsaftaler, der blandt andet betød, at Danmark kunne importere store mængder kul fra Polen.

I 1960 sendte Polen for eksempel 1.974.000 tons gods til Danmark, hvoraf en stor del netop var kul.