Valuta:100 PLN koster 172,75 DKK
Onsdag 20 juni 2018

Årets politiker 2015 får historisk lav opbakning i måling

Polens præsident Andrzej Duda er kåret til årets politiker 2015, men har fået historisk lav opbakning fra polakkerne til titlen. Foto: Przemek Golynski, polennu.dk.
WarszawaWARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda er kåret til årets politiker i Polen, men har fået historisk lav opbakning fra kun 9 procent af polakkerne.
Af:
5. januar 2016 - 10:24

Hele 60 procent af de adspurgte polakker vil ikke nævne en person, som de mener bør være årets politiker 2015 i Polen. Det viser en måling fra meningsmålingsinstituttet CBOS, der hvert år siden 1993 har kåret årets politiker i Polen.

Af de 60 procent svarer 34 procent, at de ikke ved nok om politik til at kunne kåre en person til titlen, mens 26 procent svarer, at de ikke mener, at nogen af de nuværende polske politikere fortjener at få titlen som årets politiker.

Præsident vinder

Polens præsident Andrzej Duda kåres i målingen til årets politiker med en opbakning fra 9 procent af de adspurgte polakker. Det er den laveste opbakning til årets politiker i Polen siden 1994, hvor årets politiker også fik opbakning fra 9 procent.

Den højeste opbakning fik præsident Aleksander Kwasniewski i 2002, hvor 35 procent nævnte hans navn som årets politiker.

Partiformand på andenplads

Andenpladsen for 2015 går til Jaroslaw Kaczynski, der er partiformand i Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), og som anses for at have afgørende indflydelse på både præsidenten og regeringen i Polen. 5 procent af polakkerne mener, at han er årets politiker 2015.

Tusk på samlet tredjeplads

Tre politikere fra det tidligere regeringsparti Borgernes Platform (PO) deles om tredjepladsen med opbakning fra hver 4 procent af polakkerne, nemlig tidligere statsminister Donald Tusk, der har været EU-præsident gennem hele 2015, Ewa Kopacz, der var statsminister frem til november, samt tidligere præsident Bronislaw Komorowski, der tabte præsidentvalget i maj måned.

To procent til statsminister

Polens nuværende statsminister Beata Szydlo får opbakning fra 2 procent af polakkerne i målingen, hvilket er det samme som partileder for Kukiz'15 Pawel Kukiz og partileder for Moderne Polen Ryszard Petru.

Merkel årets internationale politiker

Tysklands kansler Angela Merkel kåres i målingen til årets internationale politiker 2015 med opbakning fra 13 procent af de adspurgte, mens USA's præsident Barack Obama kommer på andenpladsen med 9 procent.

44 procent føler ikke, at de kender nok til international politik til at kunne pege på årets politiker, mens 18 procent ikke mener, at nogen politiker fortjener titlen.

Vælger selv navne

Målingen af årets politiker laves hvert år af meningsmålingsinstituttet CBOS, der beder cirka 1000 polakker nævne navnet på den politiker, der efter deres mening har klaret sig bedst og har gjort mest i landets og samfundets interesse. De adspurgte skal selv vælge et navn.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. juni 2018
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
21 °C

I dag, 21. juni 2018
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
20 °C

I dag, 21. juni 2018
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
21 °C

I dag, 21. juni 2018
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
21 °C

I dag, 21. juni 2018
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
19 °C

Debat

29. marts 2018 - 15:39
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
14. december 2017 - 7:46
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.
18. december 2017 - 16:52
Kommentar af chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk til tidligere ambassadør Laurids Mikaelsens kronik om Polen i Jyllands-Posten.
20. december 2017 - 16:06
Kommentar af chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk til Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen om Polen.
26. december 2017 - 8:39
Søren Espersen, Dansk Folkeparti og formand for Udenrigspolitisk Nævn bør trække sig som formand, mener redaktør Jens Mørch, polennu.dk.

Profiler