Alle polske hold er ude af de europæiske turneringer

    alle_polske_hold_ude_af_europæiske_fodbold

    Legia Warszawa var det hold, der var tættest på at kvalificere sig til gruppespillet i årets Europa League. Foto: Legia


    TRONDHEIM: Legia tabte til Rosenborg og Slask til Hannover i Europa League. Dermed er alle polske hold ude af de europæiske turneringer i fodbold.


    De to sidste polske hold røg torsdag ud af de europæiske turneringer i fodbold.

    Legia Warszawa mødte norske Rosenborg i Trondheim. Den første kamp i Polen endte 1-1.

    Legia kom godt fra start, da Danijel Luboja bragte holdet foran efter 36 minutter.

    Scoring i sidste minut

    Nordmændene fik udlignet i det 69. minut.

    Længe så det ud til, at holdene skulle ud i forlænget spilletid, men i de sidste minutter af kampen scorede Mikkel Diskerud det afgørende mål, der sendte Rosenborg i gruppespillet i Europa League.

    Slask kom foran

    I samme turnering var Slask Wroclaw på en stort set umulig opgave ude mod Hannover 96, som vandt det første opgør i Polen med 5-3.

    Allerede efter ti minutter skabte Kazmierczak lidt håb, da han bragte de polske mestre foran.

    Dyr udvisning

    Kun ti minutter senere begik Tomasz Jodlowiec straffe og blev vist ud. Hannover scorede, og inden pausen kom tyskerne også foran med 2-1.

    I anden halveg gik det helt galt for Slask. Hannover 96 lavede yderligere tre mål, hvoraf to blev sat ind af den polske landsholdsspiller Artur Sobiech.

    Med et samlet nederlag på 4-10 er Slask Wroclaw også færdig i Europa League.