Ambassadør sender speedway-stjerne fra Billund til Gdansk

wizz_air_billund_legoland_gdansk_nicki_polennu

Den danske speedway stjerne Nicki Petersen var blandt de første passagerer fra Billund til Gdansk, da Wizz Air fredag åbnede den nye rute. Her flankeret af Anders Nielsen fra Billund Lufthavn (tv) og Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski. Foto: Henrik Meisel.


BILLUND: Der manglede ikke noget, da Wizz Air fredag åbnede en ny forbindelse mellem Billund/Legoland og Gdansk.


Det var Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wiesnewski der klippede den røde snor over til den første afgang mod Gdansk, da Wizz Air åbnede en ny rute mellem Billund/Legoland og Gdansk.

Lagkage og champagne

Mange passagerer i lufthavnen blev overrasket, da de blev budt velkommen af Polens ambassadør i Danmark Rafal Wisniewski, Wizz Air og lufthavnsledelsen med en stor specialdesignet lagkage og champagne ad libitum.

Dansk-polsk kendis

En af passagerne var den tidligere verdensmester i speedway, Nicki Pedersen, der til dagligt køre i Polen. Han og mere end hundrede andre passagerer deltog i festlighederne, inden Wizz Air flyet lettede mod Gdansk, efter en lille halv times ophold i Billund Lufthavn.

På vej til Legoland

Airbus flyet fra Wizz Air havde mange polakker med ved ankomsten, og mange af passagerne i flyet var polske børn på vej til Legoland, fortæller polske journalister ombord til polennu.dk. Med i flyet fra Gdansk var nemlig også 9 polske journalister, der frem til mandag skal stifte nærmere bekendtskab med Billund, Legoland og den jyske hovedstad Aarhus.

God start

Repræsentanter for Wizz Air ledelsen udtrykte tilfredshed med den store interesse for ruten, der allerede inden det første fly var på vingerne, var booket godt op.
Fremover er der direkte forbindelse mellem den polske storby Gdansk og Billund/Legoland hver fredag og mandag eftermiddag.