Arbejdsløsheden i Polen er lavere end i eurozonen

    Arbejdsløsheden_er_faldende_i_Polen

    Trods stor ungdomsarbejdsløshed i Polen, så er beskæftigelsen bedre i landet end i eurozonen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Trods stor ungdomsarbejdsløshed, er den polske beskæftigelse bedre end gennemsnittet i eurozonen.


    Arbejdsløsheden i Polen var i december 2011 på 9,9 procent, viser seneste opgørelse fra Eurostat. Gennemsnittet i eurozonen var på 10,4 procent.

    Samme som EU

    I EU som helhed var arbejdsløsheden som i Polen på 9,9 procent i december.

    I forhold til det foregående år, faldt ledigheden i 14 EU-medlemsstater, mens den steg i 12. Irland har samme arbejdsløshedsandel som året før-

    Top og bund

    Blandt medlemslandene blev de laveste ledighedstal kostateret i Østrig (4,1 procent), Holland (4,9 procent) og Luxembourg (5,2 procent), mens Spanien topper listen (22,9 procent) efterfulgt af Grækenland (19,2 procent) og Litauen (15,3 procent).

    Anden udregning

    Det nationale og officielle polske statistiske kontor (GUS) bruger en anden opgørelsesmetode end Eurostat, og i Polen er den officielle arbejdsløshed derfor lidt større, nemlig 12,5 procent i december sidste år.