Polens verdensberømte astronom, Nicolas Kopernikus, der døde for flere hundrede år siden, begraves i morgen i Polen. Arkivfoto.
OLSZTYN: Polens verdensberømte astronom Kopernikus, der døde i 1543, begraves i morgen. I dag køres hans jordiske rester til Frombork.
Den verdensberømte polske astronom, Nicolas Kopernikus, der som den første opdagede, at jorden bevægede sig rundt om solen – og ikke omvendt, begraves i morgen. Mere end fire hundrede år efter sin død.
Knogler fundet i 2007
Kopernikus jordiske rester blev fundet i Frombork af arkæologer i for tre år siden. I mellemtiden er hans kranium og knogler blevet analyseret.
Solen om jorden
I 1500-tallet, da Kopernikus levede, var den videnskabelige opfattelse, at det var solen der drejede rundt om jorden, og ikke omvendt. Kopernikus nåede aldrig selv at få anerkendelse for sin korrekte påstand.
Messe i Olsztyn
I går var der ceremonier flere steder i forbindelse med begravelsen, ligesom de jordiske rester blev ført fra slottet i Olsztyn til katedralen i byen, hvor der blev holdt messe.
Optog i flere byer
I dag transporteres kisten fra Olsztyn til Frombork, og vil komme igennem byerne Dobre Miasto, Lidzbark Warminski, Orneta, Pieniezno og Braniewo, hvor Kopernikus arbejdede som administrator, læge og forsker.
I morgen vil de jordiske rester af Kopernikus blive begravet under alteret i Frombork katedralen.
750 års jubilæum
Begravelsen sker i forbindelse med 750 års jubilæet for byen Frombork.