Dagens officielle polske corona tal: 571 døde

Gdansk polennu kom forbi
En halvø der i årevis har ligget ubenyttede hen, er blevet opbygget og danner en hyggelig havnefront i Gdansk gamle bydel. Arkivfoto.

GDANSK: Dagens officielle polske corona tal: 571 døde og fortsat mange smittede. Polen kan være langt hårdere ramt af tredje bølge end tallene viser.


Igen er der mange corona-smittede og døde i dagens tal fra Polen: Der er 28.073 ny smittede, og 571 er døde med covid-19 i kroppen.

Polen er meget hårdt ramt af pandemiens tredje bølge med den farlige britiske variant, og den polske regering kritiseres nu for ikke at have taget pandemitruslen alvorligt. Warszawas borgmester har flere gange fortalt, at der ikke er overensstemmelse mellem tallene han får fra byens sygehus, og så de officielle fra Polens sundhedsminister. Men i alt er 2.415.584 polakker nu officielt bekræftet smittet med covid-19.

571 døde med covid-19

Af dagens corona tal fremgår det, at antallet af døde polakker med corona er 571. Den triste dagsrekord under hele pandemien er 676 døde. Det var den 25. november. Det samlede antal døde i Polen er nu oppe på 54.737.

LINK TIL MYNDIGHEDERNE – FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE

Flere raske

29.715 polakker er meldt raske igen, efter at have været covid-19 positive. I alt er 1.945.994 blevet raske igen i Polen.

30 procent test positive

Der er kun gennemført 94.300 covid-19 test til dagens tal. I Danmark testes der over 300.000 dagligt. Dagens corona tal viser også, at andelen af positive corona test fortsat er højt med 30 procent. I Danmark er den væsentlig lavere (0,34 procent torsdag).

Flere vaccinationer

Af dagens polske corona tal fremgår det også, at der er gennemført 137.934 vaccinationer det seneste døgn. Der er nu i alt gennemført 6.614.819 vaccinationer mod covid-19. I alt har 4,5 millioner polakker fået det første prik, mens godt 2 millioner af dem også har fået den anden vaccination.

Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.

SE OGSÅ: Dagens polske tal siden marts 2020

Mere corona nyt fra Polen på dansk? Vi har desværre ingen vaccinationer mod fordomme, men kendskab og viden er efter vores opfattelse, den bedste vaccine mod den slags sygdomme. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Du kan vælge mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer. PS! Når du betaler, vil vores betalingssystem – efter nye EU- regler pr. 1 februar – kræve en bekræftelse med SMS eller via NemID. Vi beklager.

EKSTERNT LINK: Rejsevejledning Polen – Udenrigsministeriet