WARSZAWA: Dagens polske corona tal er lave. Der er 7.283 nye smittede polakker. 23.833 er blevet raske igen. 101 er døde i Polen.
Dagens polske corona tal viser at der er 7.283 nye smittede polakker. Rekorden var fredag den 26. marts i år. Den gang var der 35.143 smittede polakker på et døgn.
Polske tal i frit fald
Polen har været hårdt ramt af pandemiens tredje bølge med den britiske corona-variant. Men alt tyder nu på, at pandemien har toppet og tallene bekræfter da også udviklingen, selv om de polske hospitaler fortsat er under meget hårdt pres.
I alt er 2.695.327 polakker nu blevet bekræftet smittet med covid-19.
15 procent positive test
Der er gennemført 47.600 covid-19 test til dagens tal.
Dagens corona tal viser også, at andelen af positive corona test er på 15 procent, hvilket er meget lavt i forhold til den seneste uges tal.
101 er døde med covid-19
Antallet af døde polakker med covid-19 er også lavt, sammenlignet med de seneste uger, 101 polakker er døde med sygdommen i kroppen. Den triste dagsrekord er 954 døde. Det var den 8. april i år. Det samlede antal døde er nu oppe på 62.133.
Markant flere raske end nye smittede
23.833 polakker er blevet raske igen, efter at have været covid-19 syge. I alt er 2.334.978 blevet raske igen i Polen.
6,6 millioner polakker vaccineret
Også antallet af vaccinationer er lavt. Af dagens polske corona tal fremgår det, at der kun er gennemført 38.535 vaccinationer i Polen. 6,6 millioner polakker er nu vaccineret. Der er i alt gennemført 8,9 millioner vaccinationer mod covid-19 (8.893.076).
LINK TIL MYNDIGHEDERNE – FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE
Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.