WARSZAWA: De polske tal viser at der nu er over 60.000 døde i forbindelse med corona-pandemien. 682 er døde det seneste opgjorte døgn i Polen.
Der er nu bekræftet over 60.000 polske dødsfald. Polen er hårdt ramt af pandemiens tredje bølge med den britiske corona-variant. Faktisk er Polen det land i verden, hvor den daglige smittestigning nu er tredje størst. Men myndighederne vurderer, at pandemien har toppet. Det vil de kommende uger vise.
Dagens tal: 21.130 polakker er blevet smittet med corona. Rekorden var fredag den 26. marts i år. Den gang var der 35.143 smittede polakker på et døgn.
I alt er 2.642.242 polakker nu blevet bekræftet smittet med covid-19.
23 procent positive polske test
Der er gennemført 91.100 covid-19 test til dagens tal. I Danmark testes cirka 300.000 hver dag. Dagens corona tal viser også, at andelen af positive corona test er på 23 procent, hvilket er lavt i forhold til den seneste uges tal. I Danmark er andelen væsentlig lavere (under 0,35 procent). Det hænger også sammen med, at polakker skal betale for en test, medmindre de har talrige covid-19 sygdomssymptomer. I dag opfordres danskere til at lade sig teste ofte og det er gratis. Flere test i Polen vil naturligvis vise et langt højere antal smittede.
682 polske dødsfald
Antallet af døde polakker med covid-19 er højt med 682. Den triste dagsrekord var 954 døde. Det var den 8. april i år. Det samlede antal døde er nu oppe på 60.612.
Færre raske end nye smittede
9.683 polakker er blevet raske igen, efter at have været covid-19 syge. I alt er 2.238.638 blevet raske igen i Polen.
6 millioner polakker vaccineret
Af dagens polske corona tal fremgår det også, at der er gennemført 243.919 vaccinationer i Polen. 6,0 millioner polakker er nu vaccineret. Der er i alt gennemført 8,2 millioner vaccinationer mod covid-19 (8.223.370).
LINK TIL MYNDIGHEDERNE – FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE
Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.