WARSZAWA: Torsdag er der sat ny rekord med 637 døde med covid-19 i kroppen. Antallet af nye corona-smittede er på 23.975 personer (42 procent). Der er gennemført 58.000 test.
De polske myndigheder oplyser torsdag at antallet af nye smittede er 23.975. Til dagens smittetal blev der gennemført 58.000 test. Det betyder at 42 procent af dem var positive – tirsdag var det 45 procent. I Polen bliver man dog kun testet, hvis man har symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen.
Værst i Katowice og Warszawa
Fordelingen af det seneste døgns antal smittede, fordelt efter højeste forekomst af corona. PS! Tallene er gældende for regionen, og ikke alene for hovedbyen.
- Katowice – Śląskie (4.377)
- Warszawa – Mazowieckie (3.041)
- Poznan – Wielkopolskie (2.153)
- Wroclaw – Dolnośląskie (1.808)
- Krakow – Małopolskie (1.670)
- Gdansk – Pomorskie (1.499)
- Lodz – Łódzkie (1.288)
- Szczecin – Zachodniopomorskie (1.185)
- Lublin – Lubelski (1.108)
- Rzeszow – Podkarpackie (1.096)
- Olsztyn – Warmińsko-Mazurskie (1.025)
- Kielce – Świętokrzyskie (945)
- Bydgoszcz – Kujawsko-Pomorskie (940)
- Opole – Opolskie (682)
- Gorzów Wielkopolski – Lubuskie (641)
- Bialystok – Podlaskie (517)
Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 796.798.
LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG
637 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er rekordhøjt med 637 personer. De 531 af dem led i forvejen af livstruende sygdomme. I alt er 12.088 polakker nu døde med covid-19 i kroppen.
Indlagte og raske
Der er i dag 22.536 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 2.080 af dem i respirator. 434.034 mennesker er i karantæne. 361.886 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.