WARSZAWA: Lørdag har antallet af nye corona-smittede i Polen igen sat ny rekord med 9.622 smittede. 84 er døde med covid-19 i kroppen.
De polske myndigheder oplyser lørdag om næsten 10.000 nye tilfælde af corona-smittede, som er det højeste antal smittede på en dag siden marts. Den hidtidige rekord blev sat torsdag med 8.099. Det hører også med til historien, at der er gennemført 50.800 test. For blot en uge siden, var det daglige antal test omkring 25.000.
Værst i Warszawa
Stigning i antallet af smittede er størst i Warszawa (1.485), Krakow (1.254) og Poznan (1058).
Dagens tal bringer det samlede antal smittede op på 167.230.
LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG
84 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er på 84 personer. De 76 af dem led i forvejen af livstruende sygdomme. I alt er 3.440 polakker nu døde med covid-19 i kroppen.
Indlagte og raske
Der er i dag 7.612 indlagte med covid-19 på polske hospitaler, 604 af dem i respirator. 327.507 mennesker er i karantæne. 90.162 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.