GDANSK: Når det danske fodboldlandshold møder Polen i august, bliver det på det nye EM fodbold stadion i Gdansk.
Danmark og Polen møder hinanden i fodbold den 14. august i PGE Arena i Gdansk. Det har det polske fodboldforbund PZPN, netop besluttet sammen med danske DBU.
Tredje kamp
Det bliver den tredje officielle landskamp på det nye stadion, for de polske spillere.
Tidligere har Polen mødt Tyskland (2-2) og Uruguay (1-3).
Olsen-banden
Det danske landshold omtales i de polske medier som ”Olsen-banden” (film-versionen er kendt i Polen fra kommunisttiden) efter landstræneren Morten Olsen.
Polske medier skriver også, at Danmark er en farlig modstander der er rangeret som nummer 22 på FIFA’s liste, og er en prestigefyldt modstander.
Fleste danske sejre
Polen og Danmark har mødt hinanden 20 gange. 12 gange med dansk sejr, 2 gange uafgjort og 6 med polsk sejr.
Det polske fodboldforbund PZPN satser på, med valget af Gdansk, at kunne tiltrække mange danske tilskuere.
Legendarisk hold
Flere polske medier fremhæver også de tidligere danske stjernespillere som Peter Schmeichel, Dennis Rommedahl og Michael Laudrup, og at Danmark – i modsætning til Polen – er en hyppig deltager i slutrunderne ved EM og VM. Også Danmarks sejr over Tyskland i EM-finalen i 1992, fremhæves i polske medier.