KØBENHAVN: Danmark og Polen står sammen i opfordringen om at sende flere våben hurtigere til Ukraine, lyder det fra regeringscheferne.
Thank you, the Prime Minister of Denmark Mette Frederiksen, for the meeting and conversation. pic.twitter.com/yJItZb1iVo
— Mateusz Morawiecki (@MorawieckiM) February 23, 2023
Regeringscheferne fra Danmark og Polen mødtes torsdag i København. Opfordringen fra Mateusz Morawiecki og Mette Frederiksen var helt klar: Send flere våben i en fart til Ukraine. Det sagde de to, under den polske statsministers lynvisit hos statsminister Mette Frederiksen i København. Besøget finder sted dagen før årsdagen for Rusland seneste angreb på Ukraine.
– Lad os være helt ærlige. Hvis ikke det var for USA, Polen og Storbritannien, så ville Ukraine sandsynligvis ikke have overlevet de første par uger eller de første måneder af krigen, sagde den polske statsminister Mateusz Morawiecki under besøget i København.
– Vi skal styrke NATO-alliancen, de skeptiske lande bør ikke længere være skeptiske. Polen har skabt flere internationale koalitioner i forbindelse levering af våben til Ukraine, blandt andet i forbindelse med Leopard 2-kampvogne.
– Mange ukrainske soldater bliver oplært i at bruge kampvogne i Polen, lige nu mens jeg står her og taler. Polen bliver formentlig det første land, der leverer Leopard-kampvogne til Ukraine, sagde den polske statsminister.
(Artiklen fortsættes under)
Danmark og Polen enige
Den danske statsminister Mette Frederiksen er helt på linje med sin polske kollega:
– Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke har ret meget tid. Vi er derfor nødt til at fremskynde vores økonomiske støtte, vores militære hjælp. Vi har brug for flere donationer, og vi er nødt til at arbejde meget tæt sammen for at sikre, at ukrainerne har de kapaciteter der er brug for, sagde Mette Frederiksen.
Den danske statsminister er af den klare overbevisning, at hvis Ukraine falder i hænderne på russerne, så vil Putins Rusland fortsætte sin fremmarch.
Lynvisit
Den polske statsminister kom med eget fly til København, og blev modtaget af Mette Frederiksen i statsministeriet på slaget 12. Få timer efter var der pressemøde i Statsministeriet, hvor også polske medier var talstærkt repræsenteret. TVP, Polsat og TVN var alle taget med Mateusz Morawiecki til København.
De to regeringschefer fremhævede det gode samarbejde og de stærke relationer mellem Danmark og Polen, som det er også er blevet tydeliggjort i forbindelse med kampen for Ukraine.
Den polske statsminister og hans følge, rejste tilbage til Warszawa torsdag eftermiddag.
🇵🇱PM @MorawieckiM is visiting #Denmark, where he meets with 🇩🇰PM Mette Frederiksen.
▶️ We continue diplomatic efforts with our partners to keep Europe safe by supporting 🇺🇦. pic.twitter.com/ExNolhPylE
— Chancellery of the Prime Minister of Poland (@PremierRP_en) February 23, 2023
LINK: DR om Danmark og krigen i Ukraine
🎥Today 🇵🇱PM @MorawieckiM met with 🇩🇰PM Mette Frederiksen during his visit to #Denmark. pic.twitter.com/B1lhu2cbCF
— Chancellery of the Prime Minister of Poland (@PremierRP_en) February 23, 2023
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen vil tale om støtten til Ukraine