Valuta:100 PLN koster 176,07 DKK
Torsdag 19 oktober 2017

Danmarks ambassadør på besøg hos Lech Walesa

Danmarks ambassadør i Polen Ole Egberg Mikkelsen fik en hjertelig og varm modtagelse af Lech Walesa på den tidligere præsidents kontor i European Solidarnosc Center i Gdansk. Privatfoto.
Danmark-PolenGDANSK: Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen besøgte tirsdag Nobel Fredsprismodtager og tidligere præsident Lech Walesa på hans kontor i European Solidarnosc Center.
Af: Jens Mørch
10. august 2017 - 10:18

En veloplagt Lech Walesa tog tirsdag imod Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen og den danske konsul i Gdansk Julian Skelnik. Mødet fandt sted på den tidligere præsidents kontor.

Første møde

- Jeg er beæret over at have mødt Polens tidligere præsident Lech Walesa, den legendariske leder af Solidarnosc der banede vejen for frihed og uafhængighed i Central- og Østeuropa, sagde Ole Egberg Mikkelsen efter det time lange møde.

- Der har igennem mange år været tæt kontakt mellem Danmark og Lech Walesa. Jeg er glad for at være med til at videreføre denne tradition, sagde ambassadøren endvidere.

Fra statsbesøget i Polen i 1993

Ole Egberg Mikkelsen havde været tilbage i arkiverne og blandt andet fundet den officielle polske tale holdt af Lech Walesa ved Dronning Margrethes historiske statsbesøg i Polen i 1993, kort tid efter kommunismens kollaps i Polen. I talen fra dengang lagde Lech Walesa ikke skjul på, at Polen stod overfor meget store udfordringer - ikke mindst økonomisk, men at polakkerne også var fortrøstningsfulde, og håbede at Polens vej ind i de europæiske institutioner ville blive så kort som mulig, samt at Danmark aktivt ville støtte Polen i denne proces.

- Tiden har vist at disse forhåbninger til fulde var blevet opfyldt, sagde ambassadøren efter mødet.

Dronningens takkebrev

Ole Egberg Mikkelsen havde også taget en kopi af Dronningens takkebrev efter statsbesøget med til Lech Walesa, hvori det blandt andet understreges, at ikke mindst polakkernes mod og ukuelighed overfor store udfordringer havde gjort et stort indtryk på majestæten.

- Det vakte glæde hos Walesa, at få genopfrisket brevet, siger ambassadøren, der også gav den tidligere præsident en orientering om de mange samarbejdsområder Danmark og Polen har i dag, og om den omfattende samhandel.

Første møde

Det var første gang at den danske ambassadør mødte Lech Walesa, men interessen for den tidligere Østblok og for Lech Walesas kamp mod kommunismen i Europa, har Ole Egberg Mikkelsen haft hele tiden. Ambassadøren var diplomat i Prag under omvæltningerne og har været i Udenrigsministeriet det meste af sin karrierer.

- Jeg har set armoden og undertrykkelsen, der herskede i Østblokken i slutningen af firserne og oplevet, hvordan polakkernes ukuelige frihedstrang skabte et spirende håb om frihed og forandring overalt i Central- og Østeuropa - også blandt dissidenterne i Prag, som vi på ambassaden havde kontakt til.

Det skete i Gdansk

- Man taler tit om Murens fald som det store vendepunkt. Men det er vigtigt at huske, at den udvikling og politiske dynamik der førte frem til Murens fald jo havde sit udspring her i Polen. Det glæder jeg mig stilfærdigt over i mit daglige arbejde her i Polen. Jeg glæder mig også over det økonomiske mirakel, som Polen har gennemlevet med uafbrudt vækst i godt 25 år, siger Mikkelsen til polennu.dk.

Ambassadørens besøg i Gdansk omfattede også møde med bystyret og regionsformanden.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 19. oktober 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
13 °C

I dag, 19. oktober 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
13 °C

I dag, 19. oktober 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
17 °C

I dag, 19. oktober 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
16 °C

I dag, 19. oktober 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
15 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler