Valuta:100 PLN koster 174,02 DKK
Mandag 21 august 2017

Dansk dramatisk krimi om polsk menneskejagt

Den danske krimiforfatter Henrik Brun har skrevet en ny bog om den danske journalist Ketil Brandt. Det er forfatterens femte bog og denne gang følger vi journalistens arbejde i Polen. Bogens titel er Den polske Lykkejæger. Foto: Jeroen Smit.
LitteraturKØBENHAVN: Den danske forfatter Henrik Brun har skrevet krimalromanen Den polske Lykkejæger.
Af: Rune Stefansson
17. april 2017 - 8:25

Den danske krimiforfatter Henrik Brun har med ”Den polske lykkejæger” skrevet en dramatisk roman om aktuelle temaer som nationalisme og protektionisme – og om forholdet mellem Danmark og Polen, skriver Rune Stefansson, der har læst bogen og lavet denne anmeldelse.

Krimiforfatteren Henrik Brun er journalist af baggrund og skriver ufatteligt letlæst. I bind 5 af hans serie om Ketil Brandt kommer vi en tur til Polen. Det bliver det ikke kedeligere af.

Pure Polish

Den polske lykkejæger åbner med en demonstration ved en svensk færgehavn. Her falder en dansk fagforeningsleder om og dør, tilsyneladende efter lidt skubberi med den polske erhvervsmand Karol Lijewski, der herefter flygter og mistænkes for drab. Resten af historien handler om Karols flugt og om den polske politikvinde Magda og hendes kollegers jagt på ham – og med bogens hovedperson, den danske journalist Ketil Brandt som aktiv deltager i menneskejagten. Det fører os godt rundt i Polen, til byer som Poznan, Siedlce, Warszawa og Krakow.

Karol Lijewski leder i samarbejde med sin kone Alicja firmaet med det herlige navn Pure Polish. Firmaet leverer polsk arbejdskraft til Danmark, og det er der flere interessenter, som forsøger at bekæmpe. Bogen tegner i den forbindelse et nuanceret billede af diskussionerne i Europa i dag, og her er ikke mindst en karakter som den polske ambassadør i Danmark, Jerzy Gmyrek, en god reflektorfigur. Han er harm over den forsimplede omtale af Polen og truslen fra den polske arbejdskraft. Samtidig forsøger han at balancere i det besværlige spil med det polske udenrigsministerium, som han ikke altid er enig med.

Ketil Brandt

Hovedpersonen, Ketil Brandt, er lidt af et løst missil, der nok i virkelighedens verden ville være blevet fyret af sin avisredaktør. Han går sine egne veje, og det er stærkt underholdende. Skulle det ikke være helt realistisk, at den temperamentsfulde udenrigsreporter får så lang snor og igennem serien er direkte indblandet i så mange internationale sager, ofte i tæt samarbejde med landets politi, så tilgiver vi som læsere gerne det hele. Han bringer os nemlig tæt på både kriminalitet og storpolitik. Krimien viser sin styrke ved både at være oplysende, billedskabende og underholdende.

I særlig grad er der i Ketil Brandt-serien styr på det journalistiske miljø og det udenrigspolitiske stof. Det er Henrik Bruns to store styrker, da han selv arbejder med udenrigsjournalistik sideløbende med krimiskrivningen. Henrik Brun, der for nylig blev redaktør for Magasinet Europa, har en let pen, hvor han iblander passende mængder af samfundsbeskrivelse.

I Den polske lykkejæger fremstår Polen troværdigt – og netop så troværdigt, at han er i stand til at skabe et både overraskende og realistisk plot. Det kan så være en smagssag, hvor mange skålfulde borsjtj der skal til for at gøre et fremmed land levende. Henrik Brun sparer på den slags detaljer, der dog næppe vil være nødvendige for, at læserne kan føle sig godt hjemme i handlingens betændte miljøer.

LÆS MERE
Eksternt link: Den polske lykkejæger

Henrik Brun: Den polske lykkejæger
Forlaget Turbine, 2016
407 sider.
299,95 kr. (vejledende pris).

KØB BOGEN
Eksternt link: Den polske lykkejæger

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. august 2017
18:00-00:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
17 °C

I dag, 21. august 2017
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

I dag, 21. august 2017
18:00-00:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
18 °C

I dag, 21. august 2017
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C

I dag, 21. august 2017
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
19 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler