Valuta:100 PLN koster 174,37 DKK
Lørdag 23 september 2017

Danske soldater til forsvar af Baltikum og Polen

Udenrigsminister Anders Samuelsen har fået bred politisk opbakning til at sende 200 danske soldater til Estland næste år, som en del af forsvaret mod Rusland. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
ForsvarKØBENHAVN: Et bredt politisk flertal har tirsdag besluttet at sende 200 danske soldater til Estland næste år, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.
Af: Jens Mørch
23. maj 2017 - 14:37

Et bredt politisk flertal i Folketinget bakkede i dag op om regeringens forslag om at udsende ca. 200 danske soldater til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen i 2018, oplyser Udenrigsministeriet. Soldaterne udsendes til Estland, hvor de i rammen af en britisk bataljon skal være udsendt i 12 måneder.

Sikkerhed i nærområde

- Jeg er glad for, at vi igen kan støtte op om sikkerheden for de baltiske lande og i vores nærområde. Udsendelsen af et dansk bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse er et klart signal til omverdenen om, at Danmark står vagt om vores internationale forpligtelser i NATO, siger udenrigsminister Anders Samuelsen tirsdag.

- Og det sender samtidigt et lige så klart signal om solidaritet til vores allierede i NATO samt at Danmark aktivt vil bidrage til alliancens sikkerhed, siger den danske minister.

Beslutning i Warszawa

Det danske bidrag, som udsendes til Estland, er en del af en bred NATO-indsats, der blev besluttet på NATO-topmødet i Warszawa i juli sidste år. I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa efter blandt andet Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, har de allierede i NATO besluttet at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil, oplyser udenrigsministeriet.

Den britisk ledede bataljonskampgruppe ankom til Estland i april.

Dansk forsvarsminister tror på sikkerhed

- Det gjorde stort indtryk på mig at være med ved åbningsceremonien af kampgruppen i Estland for en måneds tid siden. Det er helt tydeligt for mig, at de baltiske lande og Polen nu for alvor begynder at tro på en fremtid i sikkerhed, sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

- Med 200 soldater udsendt til den fremskudte tilstedeværelse, fire F-16 kampfly udsendt til Baltic Air Policing og vores bidrag til NATO’s genforsikrende tiltag, yder Danmark et markant bidrag til vores allieredes sikkerhed i Baltikum og Polen i 2018.

NATO ved Østersøen

Den fremskudte NATO tilstedeværelse består af en multinational bataljon i Estland, Letland, Litauen og Polen, som i hvert land ledes af et andet NATO medlem. I Estland er det Storbritannien og i Polen er det de amerikanske styrker der har kommandoen.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 23. september 2017
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C

I dag, 23. september 2017
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

I dag, 23. september 2017
18:00-00:00

Skyet

Skyet
13 °C

I dag, 23. september 2017
18:00-00:00

Skyet

Skyet
17 °C

I dag, 23. september 2017
18:00-00:00

Regn

Regn
13 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler