Smolensk

April er en ganske særlig måned i Polen.

Påsken – og en stribe af mindehøjtideligheder efter et utal af tragedier venter – et fokus der ikke er blevet mindre, efter den tidligere præsident Lech Kaczynski styrtede ned med sit fly og 95 andre højtstående polakker, den 10. april sidste år.

Alle ombordværende blev dræbt.

En tragedie for Polen og det polske folk, hvis lidelseshistorie nærmeste er blevet en kronisk nationalhymne.
Dobbelt tragisk var det, fordi præsidenten og hans følge, netop skulle til Rusland for at markerer 70 års dagen for fundene af 4.000 polakker ved Katyn-skovene, ikke langt fra Smolensk, hvor de i al hemmelighed var blevet dræbt af specialenheder fra den Røde Hær på direkte ordre fra den kommunistiske diktator Josef Stalin.

Katyn

Polens statsminister Tusk og hans russiske kollega Putin havde markeret sorgen over de i alt mere end 22.000 polakker, der blev henrettet – de fleste ved nakkeskud - af den Røde Hær under Anden Verdenskrig i 1940.

Præsident Lech Kaczynski – som benyttede enhver lejlighed til at tale nedsættende om russerne – var taget af sted i et nærmest helligt protest-korstog, fordi han ikke var inviteret med sammen med Tusk og Putin.

Et valg man ikke kunne fortænke russerne i at tage, set i lyset af de kølige vinde og et utal af provokationer som den nu afdøde præsident sendte af sted mod Kreml i tide og utide. Og til Bruxelles og Berlin for den sags skyld.

Ingen tvivl om at russerne, og mange andre med dem, gerne så en anden polsk præsident, men der er heller ingen tvivl om, at russere, forståeligt nok, er fornærmet på de polakker der siger eller antyder, at russerne skulle stå bag den tragiske ulykke, der kostede 96 polakker livet. Og den mistillid trives i Polen, og får gode vækstbetingelser for hver dag der går, uden at den endelig rapport om katastrofen foreligger.

Indenrigspolitisk konspiration

Med det afsæt, har tragedien i Smolensk, også givet næring til en masse konspirationsteorier – teorier som misbruges, især af den nationalistiske opposition fra den afdøde præsidents parti, Lov og Retfærdighed – forkortet som PiS.

PiS ledes af den afdøde præsidents tvillingebror, Jaroslaw Kaczynski, der også repræsenterer en hård og uforsonlig tone overfor EU, Rusland og Tyskland, og i hans tid som statsminister i Polen satte han landet flere år tilbage i forhold til udlandet.

Enhver oplysning om Smolensk-ulykken, der kan bringe russerne, eller den nuværende polske regering i miskredit, vil blive udnyttet dygtigt og optimalt af PiS-folkene med succes – eller….?

Flugt fra PiS

Flere medlemmer er nu brudt ud af partiet, nogen har endda stiftet et nyt. Polakkerne er, ifølge målinger, dødtrætte af at høre om Smolensk. Selv den katolske kirke har beskyldt Kaczynski for at udnytte sagen politisk, og senest har kirken meddelt, at sorgen efter Smolensk må ophøre et år efter ulykken efter polsk og katolsk tradition.

Trods kirkens opfordring, er der ingen tvivl om, at sagen atter vil blive misbrugt af PiS op til efteråret valg i Polen i takt med at nye oplysninger i opklaringsarbejdet, dukker op. Men såvel de polske som de russiske myndigheder, har selv et stort ansvar for, at de spekulationer fortsætter, fordi den endelig rapport over ulykken fortsat ikke er færdig – et år efter ulykken.

Hektiske forår, sommer og efterår

På søndag er det årsdagen for det tragiske flystyrt ved Smolensk, den 10. april 2010. Det giver PiS en mulighed for at opnå fornyet styrke, hvis situationen udnyttes optimalt. Og det er Kaczynski god til. Og mon ikke der skulle dukke nye oplysninger op i opklaringsarbejdet, som kan kaste fornyet miskredit mod regering, EU og nabolandene op til efterårets parlamentsvalg.

Den 1. juli overtager Polen formandskabet i EU, og i oktober – formentligt den 23. eller 30. – er der valg til parlamentet i Polen. Et valg, der godt nok på forhånd synes at være et genvalg til Donald Tusk, men det er også en uomtvistelig kendsgerning, at såvel ydre som indre omstændigheder hurtigt kan ændre på det faktum.

De seneste uger har regeringspartiet Borgernes Platform mister mange tilhængere. Ikke fordi de frafaldne har fundet vej til Kaczynski – mange er gået til socialdemokraterne, og en meget stor del er tvivlere, som normalt støtter Borgernes Platform (PO).

Men regeringens får skylden for mange af landets ulykker, og Polen står overfor omfattende arbejdsmarkedsreformer som kommer til at gøre ondt. Den danske ældrebyrde er vand i forhold til de polske udfordringer. I forvejen er fødevarepriser steget markant i Polen, som andre steder i verden, og for polakkerne er der kun regeringen til at tage det ansvar. En ny pensionsreform vil også gøre det mindre attraktivt at være polsk pensionist fremover.

Polen er det land i Europa der, på grund af den polske finanspolitik, klarer sig bedst økonomisk. Men det har polakker ikke så meget til overs for – de har mest mærket højere priser, nedskæringer og dårligere service.

Men andre forhold kan også ændre stemningen, og dermed det politiske univers i Polen.

Oversvømmelser

Årstiden for oversvømmelser kommer også snigende.

Sidste år gik floderne i Polen over sine bredder, og mange blev hjemløse. Dengang faldt opbakning markant til regeringspartiet, og skulle oversvømmelser nu igen ramme Polen, så kan det politiske landskab i Polen pludselig blive en broget affære.

Det polske LO, Solidarnosc, har varslet strejker, hvis ikke forholdene forbedres – og det kan også give medvinde til PiS eller andre ukendte politiske aktører.

Meget kan ske i polsk politik – og der er lang tid til oktober og mange udfordringer på vejen. Husk at Lech Walesa gik fra at være folkehelt, til ikke engang at kunne mønstre en procent af stemmerne, ved det efterfølgende præsidentvalg.

Intet er derfor afgjort før det sidste kryds er sat i oktober, men det kan blive særdeles kompliceret for Polen, hvis et følelsesmæssigt stemningsskifte blandt de polske vælgere, vil bringe PiS tættere på magten i Polen, og betyde et farvel til statsminister Donald Tusk.

Sker det, vil en ny polsk regering midt i EU-formandskabet, nemt kunne kortslutte de politiske processer i Europa for en tid, og det bliver i så fald danskere der skal rydde op, når Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen den 1. januar 2012.

Søndag er det Smolensk dag

Lad os håbe at debatten og mistilliden om den tragiske ulykke i Smolensk, som både russere og polakker er gode til at holde liv i, bliver endelig begravet når de 96 ofre bliver mindet overalt i Polen på søndag.

Polakkerne må se fremad efter Smolensk, selv kirken prædiker den hymne og vil slutte sorgen.
Det er muligt at man ikke skal blande religion og politik sammen, men nogen gange er det måske ikke så dumt endda …

Jens Mørch
Chefredaktør, polennu.dk