Valuta:100 PLN koster 173,95 DKK
Tirsdag 16 oktober 2018

Et minuts stilhed for Warszawa opstanden

Centrum af den polske hovedstad med Kongeslottet og Warszawa gamle bydel i forgrunden. Billedet giver et indtryk af byens tilstand efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Arkivfoto.
HistorieWARSZAWA: I dag er det 74 år siden, at polakkerne indledte opstanden i den polske hovedstad mod den tyske besættelsesmagt. I eftermiddag markeres opstanden med et minuts stilhed.
Af: Jens Mørch
1. august 2018 - 12:21

Klokken 17 bliver årsdagen for Warszawa Opstanden markeret med et minuts stilhed i Polen.

I dag er det nemlig 74 år siden, at den polske hjemmehær AK (Armia Krajowa) begyndte et oprør mod den tyske besættelsesmagt. Et modigt – eller dumdristigt - opgør af polakkerne, som eksperter kun spåede kunne holde en uge.

Russerne afventede

Trods de store polske tab gennem Anden Verdenskrig var der alligevel en stærk modstandsbevægelse da tyskerne var tilbagetog og russerne på fremfærd. Den 1. august 1944 gik polakkerne til angreb på tyskerne, og på den anden side af floden Wisla i Warszawa, stod den Røde Hær. Polakkerne havde ventet støtte herfra. Selv om russerne var tæt på byen, så stoppede de og undlod at komme polakkerne til undsætning. De forhindrede også englændere og amerikanere i at forsyne polakkerne fra luften. Stalin overbeviste de allierede om, at han støttede polakkerne. Og sandt var det, at russerne kastede nødhjælp og våben ned til polakkerne i containere. Men de blev ikke kastet med faldskærm, hvilket betød at alt hjælpen var knust efter at have ramt jorden.

200.000 døde

Efter 63 dages kampe og flere end 200.000 (det præcise antal kendes ikke, red.) døde i Warszawa måtte polakkerne give op og stoppe kampene. Mange kvinder og børn deltog i krigshandlingerne, da de fleste polske mænd enten var flygtet eller døde.

Næst mest ødelagte

Tyskerne ødelagde fuldstændigt Warszawa og efterlod byen i ruiner. Manila på Filippinerne var den mest ødelagte by under Anden Verdenskrig. Den polske hovedstad havde en trist anden plads.

Film om opstand

Warszawa er blevet genskabt i de centrale dele af byen, som den så ud før krigen. I den prisbelønnede spillefilm Miasto 44 (Warszawa 1944) fra 2015, kan man stifte nærmere kendskabet om dramaet i Warszawa der begyndte i dag for 74 år siden.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 16. oktober 2018
23:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
9 °C

I dag, 16. oktober 2018
23:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
11 °C

I dag, 16. oktober 2018
23:00-00:00

Skyet

Skyet
10 °C

I dag, 16. oktober 2018
23:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
9 °C

I dag, 16. oktober 2018
23:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
12 °C