Valuta:100 PLN koster 173,77 DKK
Fredag 21 september 2018

Europas første grundlov fejres i dag i Polen

3. maj er blevet fejret markant i de år hvor Polen har været en selvstændig nation. I 2007 blev Grundlovsdag national helligdag i Polen. Arkivfoto.
HistorieWARSZAWA: Det er grundlovsdag og helligdag i Polen i dag. Den 3. maj er en af de vigtigste polske mærkedage.
Af: Jens Mørch
3. maj 2018 - 9:36

I dag er det en af de vigtigste nationale helligdage i Polen, grundlovsdag. Nationaldagen (11. november) og Grundlovsdagen er de vigtigste nationale helligdage i Polen.

Grundlovsdag markeres med optog og festligheder mange steder i Polen, og især i den gamle bydel i Warszawa.

3. maj 1791

Den polske grundlov blev nemlig underskrevet i byen den 3. maj 1791, og forud var gået flere års debat, diskussioner og dramatiske forhandlinger i Sejmen.

Europas første

Det var Europas første nedskrevne grundlov, og nummer to i verden efter USA (1789). Forfatningen ændrede det politiske system i Polen og førte til oprettelsen af en moderne nation med demokrati og frie borgerrettigheder.

Virkede kun et år

Polens grundlov er fra 1791, mens landet havde union med Litauen. Men grundloven var kun gældende i cirka et år, da russerne uden krigserklæring angreb Polen med 97.000 mand i den polsk-russiske krig i 1792.

Forbudt under kommunismen

3. maj blev genindført da Polen atter blev en fri nation efter Første Verdenskrig i 1918. Efter Anden Verdenskrig, forbød Moskva polakkerne at fejre denne vigtige nationale dag. I 1951 blev dagen officielt afskaffet, og er blevet fejret igen siden 1990. I 2007 blev Grundlovsdag officiel helligdag, og dermed fridag i Polen.

National flagdag

I går var det 2. maj, som er national flagdag i Polen. Sammen med en anden helligdag, 1. maj, betyder det at mange polakker bruger feriedagene til en miniferie.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. september 2018
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
15 °C

I dag, 21. september 2018
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C

I dag, 21. september 2018
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
13 °C

I dag, 21. september 2018
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
15 °C

I dag, 21. september 2018
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
17 °C