FC Barcelona åbner fodboldskole i Polens hovedstad

FC_Barcelona_åbner_fodboldskole_i_Poelns_hovedstad

Direktøren for FCB Escola, Xevi Marce, og den tidligere Barcelona-spiller, Julio Alberto, præsenterede aftalen, som gælder i foreløbig tre år. Foto: fcbarcelona.com


WARSZAWA: Som den første europæiske by får Warszawa en fodboldskole, drevet af verden bedste fodboldklub.


1.000 polske børn får i de kommende tre år mulighed for at træne efter de samme metoder, som bliver anvendt i ungdomsafdelingen i FC Barcelona.

Bystyret i Warszawa og FCB Escola har underskrevet en aftale om, at den spanske storklub opretter en fodboldskole i den polske hovedstad, oplyser fcbarcelona.com

Fire centre

Skolen kommer til at bestå af fire centre, som bystyret i Warszawa forpligter sig til at stille til rådighed.

250 børn bliver tilknyttet hvert center.

Første skole i Europa

Polen bliver det første europæiske land, der bliver vært for en FCB Escola.

Uden for Europa er tilsvarende skoler etableret i Japan, Dubai, Egypten, Kuwait og Peru.

Polen har flest Barca-fans

Xevi Marce fortæller, at FCB Escola valgte Warszawa, fordi Polen er det land i Europa med flest FC Barcelona fans.

Desuden spiller det ind, at Polen næste år arrangerer Europamesterskaberne i fodbold i samarbejde med Ukraine.