WARSZAWA: Præsidentvalget har fået polakkerne til valglokalerne. Klokken 12.00 havde 24,1 procent af polakkerne stemt. For fem år siden var det kun 14,6 procent.
Valgstederne til præsidentvalget har siden klokken 7.00 i morges været åbnet, og allerede fra valgets begyndelse var der stor interesse for at stemme. Den store interesse for valget – kombineret med corona-restriktioner – har givet lange køer ved afstemningsstederne.
Ved middagstid var stemmeprocent på 24,1 procent. På samme tidspunkt for fem år siden, havde kun 14,6 procent sat deres kryds, ved en af kandidaterne. Valgdeltagelsen i det nordlige og vestlige Polen, er markant højere, end ved valget for fem år siden. Stemmeprocenten ved seneste præsidentvalg i 2015 var på 48,96 procent. Alt tyder på at valgdeltagelsen bliver langt højere i dag.
11 præsident-kandidater
29.526.533 polakker kan frem til klokken 21.00 i aften stemme på en af de 11 kandidater (alfabetisk):
- Robert Biedroń
- Krzysztof Bosak
- Andrzej Duda
- Szymon Hołownia
- Marek Jakubiak
- Władysław Kosiniak-Kamysz
- Mirosław Piotrowski
- Paweł Tanajno
- Rafał Trzaskowski
- Waldemar Witkowski
- Stanisław Żółtek
Den første exitpoll kommer klokken 21.00, når valgstederne lukker og når spærretiden ophører. Et endeligt resultat ventes mandag eller tirsdag, hvis det kan godkendes af valgkommissionen.
Mere om præsident-valget i Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.