En ny undersøgelse viser at et flertal af polakkerne er tilfredse med deres løn, men den viser også store forskelle. Foto: Peter Malberg, polennu.dk.
WARSZAWA: Mere end halvdelen af polakkerne er tilfredse med deres løn, viser en ny undersøgelse i Polen.
Trods mange blokade og protester for tiden over løn og arbejdsforhold, så er 55 procent af polakkerne godt tilfredse med deres indkomst. Det viser en ny undersøgelse fra TNS Polska.
Hver femte på grænsen
Mens et flertal er tilfreds med lønnen, så skal 22 procent af polakkerne til gengæld spænde livremmen ind for at overleve, som det udtrykkes i kommentarerne til undersøgelsen.
Fire procent i nød
Fire procent af polakkerne kan ikke få indtægterne til at dække de mest nødvendige fornødenheder. Det er ofte folk der bor på landet, hvor husstandsindkomsten er under 1.500 zloty om måneden. Den største gruppe er arbejdsløse og pensionister.
Den gode ende
Syv procent af polakkerne mener at der økonomi er så god, at de kan tillade sig at købe og gøre ting, de slet ikke har brug for.
Skal tænke sig om
48 procent af polakkerne mener de lever godt, selv om de ikke har råd til hovedløst at smide om sig med penge, som det hedder i undersøgelsen.
Gennemsnitsindtægten i Polen er på cirka 3.500 zloty.