Første årsdag for afdød polsk forfatter markeret

    Wisława_Szymborska_døde_for_et_år_siden_Polen_polennu

    Til minde om den polske Nobelprismodtager, Wislawa Szymborska, der døde for et år siden, arrangeres der forskellige events i digterens by, Krakow.


    KRAKOW: Udstillinger, koncert og en konkurrence om en ny skrift, er nogle af de ting der blev gennemført fredag, på et års dødsdagen for den polske forfatter Wislawa Szymborskas.


    Den polske forfatter, Wislawa Szymborska, der fik en Nobelpris i litteratur i 1996, og som døde 1. februar 2012 sidste år, blev fredag mindet med arrangementer flere steder i Polen, og mest i digterens fødeby, Krakow.

    Alt om Szymborska

    Fredag åbnede en udstilling med titlen “Szymborskas skuffe”, hvor der vises møbler fra digterens lejlighed, og forskellige genstande som Szymborska samlede sammen gennem sit liv, alt fra masker, gamle postkort, nipsgenstande og sjove gaver fra venner. Flere af Szymborskas originale manuskripter er også med på udstillingen.

    International konkurrence

    Wislawa Szymborskas Fond har arrangeret en international konkurrence om en ny skrifttype, som de vil kalde “Wislawa Szymborska”. Konkurrencens formål er at udvikle den skrifttype, der bedst gengive stilen og stemningen af Szymborskas poesi. Den skrifttype der vinder, vil fremover blive brugt til produktion af digterens værker.

    Nye værker

    Til efteråret udkommer en ny Szymborskas digtsamling. Den vil bestå af digte skrevet i perioden 1944-1948, som er fundet i poetens lejlighed efter hendes død. Digtene blev ikke udgivet den gang, da indholdet ville være strafbart at udgive under kommunismen i Polen.