Generaldirektør fundet død


    WARSZAWA: Generaldirektøren for premierminister Donald Tusks ministerium (Statsministeriet) Grzegorz Michniewicz har begået selvmord. Han blev 48 år.


    Grzegorz Michniewicz blev fundet død i sin lejlighed i morges. Michniewicz var chef i statsministeriet, og en af premierminister Donald Tusk mest fortrolige medarbejdere, fortæller radio RMF-FM.

    Politifolk fra anti-terrorkorpset i Warszawa oplyser, at Grzegorz Michniewicz havde hængt sig i et reb, og at der ikke er tale om en forbrydelse. Til gengæld ville Warszawa politiet i eftermiddag ikke udelukke, at der kunne være tale om en kriminel handling.

    Statshemmeligheder

    Grzegorz Michniewicz var direktør for premierministerens kontor fra den 4. januar 2008. Han blev uddannet på Det Juridiske Fakultet ved Warszawa Universitet og har fået en phd på det militære tekniske akademi.

    Grzegorz Michniewicz havde et indgående kendskab til polske statshemmeligheder.

    Grzegorz Michniewicz sad i bestyrelsen for den polske energigigant PKN Orlen SA, og han var forfatter til flere publikationer om beskyttelse af klassificerede oplysninger.