Hitchcock film om Auschwitz vises på dansk tv

    alfred-hitchcock_polen_auschwitz

    Alfred Hitchcock var en af verdens største instruktører og filmproducenter. Han døde i 1980 – 80 år gammel. Foto: Movieline.


    KØBENHAVN: På 70 årsdagen for befrielsen af Auschwitz tirsdag, viser dansk tv en dokumentarfilm om en film af Alfred Hitchcock, der aldrig blev færdig.


    Tirsdag markeres 70-året for befrielsen af Auschwitz. I den anledning viser DR K en dokumentarfilm om Alfred Hitchcocks film om kz-lejrenes befrielse. Hitchcocks film blev aldrig vist, men nu er den blevet færdiggjort.

    Hitchcocks eneste dokumentarfilm

    Da Anden Verdenskrig var slut, blev Alfred Hitchcock bedt om at instruere en film om forbrydelserne i de nazistiske kz-lejre. Filmen blev af politiske årsager aldrig færdig, men nu er den – efter 70 år – blevet færdiggjort og restaureret af eksperter fra “Imperial War Museum” i London.

    Dansk medproducent

    Filmen der har titlen “Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film” er instrueret af Andre Singer – og har en dansk co-produceret. I filmen møder vi blandt andet nogle af de fotografer, der optog rædselsscenerne fra dengang. De har også talt med nogle af de ofre, som blev foreviget bag pigtråden i Hitchcocks oprindelige optagelser.

    Her kan du se filmen

    Dokumentarfilmen har verdenspremiere, og bliver vist i en lang række lande verden over tirsdag i forbindelse med befrielsen af Auschwitz. I Danmark bliver den vist på DR K den 27. januar kl. 21.40.

    Gratis visning

    Efter filmens Danmarks premiere i morgen aften, kan den gratis ses på Filmstriben.dk.