WARSZAWA: Fredag er antallet af døde med covid-19 i kroppen igen højt. 34 procent af alle corona-test er positive.
100 procent optalt. De polske myndigheder oplyser fredag at antallet af nye smittede er på 13.110 tilfælde. Til dagens smittetal blev der gennemført 38.400 test.
Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. Polen er ikke med i den seneste europæiske opgørelse over antal corona-tilfælde.
34 procent
Dagens tal betyder at 34 procent af prøverne var positive. Det tilsvarende tal i Danmark er på 2,5 procent, et tal der har fået den danske regering til at indfører nye restriktioner.
I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test.
Værst i Warszawa
Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (1.722), Poznan (1.411) og Olsztyn (1.198).
Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 1.115.201.
LÆS OGSÅ: CORONA I PROCENT – DAG FOR DAG
544 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er højt med 544 personer. I alt er 22.174 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Rekorden under hele pandemien er 676 døde på en dag.
Indlagte og raske
Der er i dag 18.941 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.766 af dem i respirator. 240.381 mennesker er i karantæne. 815.356 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.