KØBENHAVN: Danmarks statsminister Mette Frederiksen åbner grænserne med restriktioner til Tyskland, Norge og Island. Rejser til og fra Polen kan tidligst finde sted efter sommerferien.
DENNE ARTIKEL ER FRA 29. MAJ 2020
Danmarks statsminister Mette Frederiksen har netop meddelt, at der ikke bliver åbnet for grænserne mellem Polen og andre EU-lande før engang efter sommerferien. Formentlig den 31. august. Rejser af erhvervsmæssig karakter, er dog undtaget for grænselukningen.
Åbner grænser til tre lande
Den 15. juni åbnes der for rejser til og fra Danmark til følgende lande: Tyskland, Norge og Island. Det betyder ikke at man bare kan rejse frit, men at der er en række restriktioner. Udlændinge skal f.eks. fremvise bestilling af mindst 6 overnatninger i Danmark, dog må det ikke være i København eller Frederiksberg kommuner. Det frarådes derudover, at rejse på ferie til de to kommuner, på grund af større risiko for smittespredning.
Flere flyselskaber har annonceret rejser mellem Polen og Danmark fra 1. juli. Med statsministerens besked på dagens pressemøde, er det tvivlsomt om det vil ske.
Danskere skal blive i Danmark
Den danske regering anbefaler fortsat gennem rejsevejledningen, at danskere afholder sig fra at rejse til udlandet. Mette Frederiksen konstaterede på dagens pressemøde, at danskerne må indstille sig på at holde sommerferie i Danmark i år.
|
|||
|
LINK TIL INFO PÅ DANSK OM CORONA-REGLER I POLEN
Støt fri og uafhængig journalistik?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.
DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.