Jaroslaw Kaczynski er genvalgt som formand for Lov og Retfærdighedspartiet, PiS. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.
KATOWICE: Lederen af det største oppositionsparti, Jaroslaw Kaczynski, blev i weekenden genvalgt uden modkandidat.
Partileder Jaroslaw Kaczynski blev i weekenden genvalgt, uden modkandidat, som formand for Polens største oppositionsparti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).
Værdigheden tilbage
Kaczynski sagde til de delegerede på partikongressen i Sosnowiec ved Katowice, at hvis Lov og Retfærdighedspartiet vinder regeringsmagten ved valget i 2015, så vil det bringe værdigheden tilbage for den polske nation.
Den 64-årige partileder blev genvalgt med 1.131 stemmer for, 17 imod og 12 blanke stemmer.
Støtte til Lodz
– Vi ved, hvad vi skal gøre og vi skal have modet til at gøre det, sagde Kaczynski, samtidig med at han lovede reformer af sundheds-og retsvæsen, og støtte områder som Schlesien og Polens næstestørste by Lodz, der har oplevet tilbagegang i overgangen fra kommunisme til demokrati i Polen.
Tidligere statsminister
Jaroslaw Kaczynski var statsminister i Polen fra 2005 til 2007, og er tvillingbror til den afdøde præsident Lech Kaczynski, der omkom i en flyulykke ved Smolensk den 10. april 2010.
Lov og Retfærdighedspartiet fører i alle menings-målingerne over regeringspartiet, Borgernes Platform, der har statsminister Donald Tusk som formand.