Kaczynski vil have flere Smolensk monumenter

smolensk_minde_tavle

Der er opsat mindeplader foran præsidentpaladset i Warszawa for ofrene ombord på det polske præsidentfly, der forulykkede den 10. april 2010. Nu skal der opføres flere mindesmærker for ulykken. Arkivfoto.


WARSZAWA: Polens partiformand Jaroslaw Kaczynski meddelte på den månedlige Smolensk mindedag, at der skal bygges yderligere to monumenter.


Den 10. i hver måned siden 10. april 2010 har Jaroslaw Kaczynski og hans tro følgerer demonstreret foran præsidentpaladset for at få gennemført en ny undersøgelse af omstændighederne, da Polens daværende præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker omkom ved indflyvningen til Smolensk lufthavnen i Rusland.

Kaczynski bestemmer

Nu er det formanden for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Jaroslaw Kaczynski der bestemmer i Polen, selv om han ikke har nogen formel plads i det polske hierarki. Han har nedsat en kommission der skal kulegrave omstændighederne ved ulykken, der fandt sted i tæt tåge. Flyet forsøgte at lande trods advarsler og det blev fatalt.

Yderlige to monumenter

På mindedagen fredag meddelte Kaczynski så, at der vil blive bygget yderligere to monumenter til minde om Smolensk ulykken. Det ene monument skal være for hans afdøde tvillingebror Lech, samt et til mindested og monument for samtlige 96 polske omkomne.

Sandheden skal frem

– En del af planen for at genoprette vores værdighed, genopbygningen af vores styrke og moralen i landet, det er at få sandheden om Smolensk ulykken frem, sagde Kaczynski foran præsidentpaladset, hvor der er opsat en mindetavle for Lech Kaczynski.

Polsk-russisk

De officielle rapporter fra Rusland og Polen om ulykken, tilskriver flere omstændigheder til at være årsagen til ulykken, der fandt sted i tæt tåge. Den russiske rapport giver alene polakkerne skylden, mens den polske rapport også påpeger fejl på russisk side.

Mange teorier

Konspirationerne omkring ulykken er mange. Kaczynski mener, at det kan være den tidligere regeringsleder Donald Tusk eller Rusland, der stod bag ulykken. Andre kilder i Polen hævder at det var Jaroslaw Kaczynski selv, der pressede sin bror til at tage af sted. Han var selv på passagererlisten, men valgte i sidste minut at blive hjemme hos deres mor. Hun var på sygehuset og hendes tilstand blev forværret. Derfor aftalte de to brødre, at Jaroslaw skulle blive hjemme og passe hende.

Mangler fly

Rusland vil fortsat ikke udleveret vraget af præsidentflyet, selv om det nu er mere end seks år siden at ulykken fandt sted.