Valuta:100 PLN koster 174,37 DKK
Tirsdag 26 september 2017

Kaczynskis første år som Polens nummer 1

Polens stærke mand – partiformand Jaroslaw Kaczynski – har haft magten i Polen i et år, efter at hans parti vandt flertallet af pladserne i parlamentet, selv om partiet kun opnåede 37,5 procent af stemmerne. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.
ValgWARSZAWA: I dag for et år siden vågnede polakkerne op til beskeden om, at Lov og Retfærdighedspartiet havde vundet flertallet af pladserne i parlamentet.
Af: Jens Mørch
26. oktober 2016 - 10:28

Det var ikke en overraskelse at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) for et år siden vandt valget til det polske parlament. Overraskende var det dog, at partiet med hjælp fra den polske valglov og et stemmespild på hele 17,8 procent, fik absolut flertal i det polske parlament Sejmen, selv om partiet kun fik 37,5 procent af stemmerne.

Præsident fra samme parti

Et halvt år før sidste års parlamentsvalg havde partiets præsidentkandidat, Andrzej Duda overraskende vundet over den siddende præsident Bronislaw Komorowski, der blev valgt i 2010. Det betød at Lov og Retfærdighedspartiet nu sad på den absolutte magt i Polen.

Polens nummer 1

At kalde Jaroslaw Kaczynski for Polens nummer 1 – eller Polens stærke mand – er ingen overdrivelse. Selv om det godt nok efter forfatningen er præsidenten i Polen der er landets nummer 1, så forholder det sig anderledes i det nuværende Polen. Her er det partiformanden der træffer beslutninger, og det var da også uden regeringschefen Beata Szydlo for bordenden, at den polske regering blev sammensat. Statsministeren var slet ikke med til de afsluttende forhandlinger.

Et års humor

Et års dagen for valget der gav systemskiftet i Polen er også flittigt blevet beskrevet i de polske medier tirsdag. Ikke mindst det særlige forhold at det er en partiformand der bestemmer over topfolkene i det officielle Polen.

En avis havde f.eks. en konkurrence med spørgsmålet:

Hvem har mest magt i Polen?

1) Præsidenten
2) Statsministeren
3) Partiformanden

Kun ved at svare nummer 3, bliver man noteret for korrekt svar.

Internationale problemer

I forhold til udlandet har det nye polske styre ikke klaret sig særlig godt. For nylig afbrød Polen samarbejdet med Venedig kommission, som er Europas demokratiske vagthund, og da den amerikanske præsident Barack Obama udtrykte kritik af Polens ledelse under sit besøg i juli, fuskede den statskontrollerede tv-station med hans udtalelser, så seerne fejlagtigt fik det indtryk at Obama roste den nye polske ledelse. Metoder som ellers normalt kun hører hjemme i særdeles tvivlsomme regimer. Det er også gået op for de internationale stats og regeringschefer, at det hverken er præsidenten eller statsministeren der bestemmer i Polen, men en partiformand de aldrig taler med. Der er også rejst kritik af Polen i EU kredse over landets tætte samarbejde med EU’s benspænder nummer 1, Ungarn.

Hvad med vælgerne?

Meningsmålinger er en svær ting i Polen. Der er mange af dem, og de er som regel styret af andet end vælgernes uvildige meninger. Det institut som efter polennu.dks opfattelse er det mest troværdige, er IBRiS. Deres målinger viser at regeringspartiet nu har opbakning fra 29 procent af vælgerne. Valgresultatet, som IBRiS også var tættest på, var på 37,5 procent, hvilket svarer til en tilbagegang på 8,5 procent.

Også målt fremgang

Men der er også andre bud. Den mest optimistiske meningsmåling, set med regeringspartiet øjne, er fra CBOS. De har analyseret sig frem til, at 38 procent af polakkerne støtter Lov og Retfærdighedspartiet, hvilket er en fremgang i forhold til valget på en halv procent. Samme institut havde spået PiS over 40 procent ved seneste valg. Hvis der var valg i dag, og partiet fik et par procenter mere end ved sidste valg, så vil det være utænkeligt at partiet igen kan indtage de fleste pladser i det polske parlament. Det kunne kun ske, fordi der ved sidste års afstemning var et historisk stort stemmespild på 17,8 procent.

Polens parlament vælges for en periode på fire år.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
17 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
16 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Skyet

Skyet
18 °C

I dag, 26. september 2017
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
26. november 2016 - 18:57
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler