Krakow er den næstmest populære turistby i Europa, viser en ny analyse som en hollandsk rejseorganisation gennemfører hvert år. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
KRAKOW: Krakow har fået en flot andenplads på en hollandsk liste over de mest interessante turistbyer i Europa.
Krakow er blevet tildelt en andenpræmie i placeringerne af de bedste byer i Europa, af et anerkendt hollandsk rejseselskab, der laver den årlige analyse. Krakow placerer sit flot foran byer som Barcelona, Paris, Wien og London.
Præmieuddeling
Repræsentanter for rejseselskabet de Zoover var i Krakow i denne uge for at overbringe prisen til de lokale myndigheder.
– Det er et interessant resultat, sagde viceborgmester i Krakow, Magdalena Sroka, ved overækkelsen.
Fem procent flere
Trods international krise, er det lykkedes Krakow at tiltrække fem procent flere besøgende i år, end året før.
– Vores magi virker stadig, og Krakow vil altid være en magnet for turister fra hele verden, sagde den stolte viceborgmester.
Kultur og natteliv
Krakow vandt især i kategorierne: atmosfære, natteliv samt 4 og 5-stjernede hoteller. Den sydpolske by scorede også højt på kulturområdet.
Berlin i front
Kun Berlin må Krakow se sig slået af i den samlede placering. Herefter fulgte Rom, Barcelona, Paris, Wien og London.