Lettere at drive virksomhed i Polen

    Polen_på_en_30_plads_med_bedste_erhvervsklima_polennu

    Polen har på ti år flyttet sig 50 pladser frem på Verdensbankens liste over, hvor det er lettest at drive virksomhed. Arkivfoto.


    NEW YORK: Polen har overhalet Frankrig og Holland på Verdensbankens liste over, hvilke lande det er bedst at drive virksomhed i.


    Polen er rykket fra plads nummer 32 sidste år til plads nummer 25 i år på Verdensbankens liste over, hvilke lande det er bedst at drive privat virksomhed i.

    Polen har dermed overhalet lande som Schweiz, Frankrig og Holland på listen.

    Stort spring på 10 år

    Polen har over de seneste 10 år rykket frem på Verdensbankens liste fra en plads som nummer 75 til en plads som nummer 25 i dag, skriver erhvervsmagasinet Puls Biznesu.

    Ny lovgivning

    Ny lovgivning inden for byggetilladelser har blandt andet været med til at rykke Polen frem på listen, og en mere effektiv håndtering af papirarbejdet i havnene har nu givet Polen en førsteplads blandt de 189 lande, når det gælder handel på tværs af grænser.