Medie: Dansk støtte til NATO missilforsvar vakler

iver_huitfeldt_fregat

Den danske fregat Iver Huitfeldt er et af de fartøjer der kunne være en del af NATO’s missilforsvar, som Danmark lovede at tilslutte sig på topmødet i Wales for to år siden. Arkivfoto.


KØBENHAVN: Danmarks forsvarsminister Peter Christensen vil ikke bakke op om tidligere dansk løfte om bidrag til NATO missilforsvaret.


Danmark skal måske alligevel ikke deltage med en fregat i NATO’s forsvar mod ballistiske missiler, skriver det sikkerhedspolitisk medie defencewatch.dk.

Løfte fra Wales

Det stillede Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt ellers i udsigt, da hun deltog i NATO´s topmøde i Wales i september 2014. Med mandat fra Folketingets daværende Udenrigspolitiske nævn meddelte hun, at Danmark agtede at deltage med en fregat med opgraderede radarer, der kan opdage og følge angribende missiler. Formålet er især at sikre Østersø-området mod angreb.

Ingen beslutning

Men ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) er der ikke truffet nogen endelig beslutning. Det skal partierne bag forsvarsforliget først afgøre om et års tid. Forsvarsminister Peter Christensen er åben for alle muligheder i kommende forhandlinger om dansk deltagelse i NATO’s missilforsvar.

– Jeg vil ikke udelukke noget, for jeg mener, at der bør være en god drøftelse i forhandlingerne om hvordan vi bedst styrker Danmarks sikkerhed og selvfølgelig også med skelen til, hvordan vi bedst understøtter NATO-alliancen. Så må vi tage stilling ud fra de drøftelser, siger ministeren til mediawatch.dk.

LÆS MERE
Eksternt link: defencewatch.dk

Forligsparti skeptisk

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er skeptiske overfor planerne om deltagelse i et missilforsvar. På en konference, arrangeret af forsvarsindustrien i Danmark i september, afviste partiets forsvarsordfører, Marie Krarup ifølge mediawatch.dk, at Danmarks troværdighed i NATO er i fare, selv om Danmark løber fra løftet om at deltage i NATO’s missilforsvar.

Danmark under NATO-pres

Danmark er i forvejen under pres i NATO kredse, da danskerne også har lovet at tilslutte sig målsætningen om at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret. I dag bruger Danmark under 1,2 procent, og den politiske situation tillader næppe en så markant udvidelse, men forhandlinger om det spørgsmål er planlagt til at finde sted i det nye år.

Ny dobbeltbeslutning?

Hvis Danmark løber fra løfterne fra NATO topmødet i Wales, er det ikke første gang at det officielle Danmark skifter mening i en vigtig sikkerhedspolitisk diskussion. Det skete også under tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen regeringstid. Han måtte meddele partnerne i NATO, at Danmark alligevel ikke ville støtte dobbeltbeslutningen om opstillingen af missiler i Europa i begyndelsen af 1980’erne, som en tidligere regering ellers havde tilsluttet sig. Det var i den forbindelse af den længst siddende udenrigsminister fik et antal irettesættelser – såkaldte næser – af et flertal i Folketinget.

Ny forsvarsminister?

Danmarks regering står foran en udvidelse med de to partier: Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (LA). Da Forsvarsområdet er et prioriteret område hos de konservative, er det tænkeligt at Venstre mister forsvarsministerposten til de konservative, hvilket vil betyde at der ingen længe kan komme en ny dansk forsvarsminister. Forsvarsminister Peter Christensen vil dog formentlig fortsat have sæde i regeringen, da han ikke har en plads i Folketinget at falde tilbage på.

Nyt dansk medie

Defencewatch.dk er et nyt dansk medie med fokus på sikkerhedspolitik og militære forhold, og har den erfarne forsvarsredaktør hos Berlingske, Christian Brøndum, som chefredaktør.

LÆS MERE
Eksternt link: defencewatch.dk