Mercedes vil bygge ny fabrik i Wroclaw

mercedes

Fra 2019 vil der blive produceret Mercedes motorer på en ny fabrik i Wroclaw, i det sydvestlige Polen. Det meddelte Polen og Daimler på et pressemøde torsdag. Arkivfoto.


WARSZAWA: Polens statsminister og vicestatsminister har på et pressemøde torsdag meddelt at Mercedes vil bygge en ny fabrik i Wroclaw.


Polen har underskrevet en aftale med den tyske bilproducent Daimler AG, der ejer Mercedes Benz. Koncernen vil bygge en ny fabrik der skal producere motorer i Wroclaw, der er en tidligere tysk by.

700 arbejdspladser

Fabrikken skal producere benzin- og dieselmotorer, der opfylder de højeste miljøstandarder. Det ventes at fabrikken kan påbegynde produktionen i 2019, og den ventes at give 700 nye arbejdspladser. Daimler har budgetteret med en investering på i alt 800 millioner euro.