Modtagere af Nobels fredspris mødes i Polen i år

    Gdansk_Lech_Walesa_og_Dalai_Lama_polennu

    Lech Walesa og Dalai Lama mødtes også i 2008 i Gdansk, da det blev markeret, at det var 25 års siden lederen af Solidaritet modtog sin fredspris. Foto: Jens Mørch, polennu.dk


    WARSZAWA: I år er det 30 år siden Polens tidligere præsident, Lech Walesa, modtog af Nobels fredspris. I den anledning samles en række fredsprismodtagere i Warszawa.


    Sovjetunionens tidligere leder, Mikhail Gorbatjov, Dalai Lama og Sydafrikas tidligere præsident, Frederik de Klerk har bekræftet, at de til oktober vil komme til Warszawa for at deltage i møde i for modtagere af Nobels Fredspris.

    Det oplyser thenews.pl.

    Mødet vil blive arrangeret af Lech Walesa Instituttet i anledning af, at det er 30 år siden, Polens tidligere præsident, Lech Walesa, modtog Nobels fredspris.

    Samtidig fylder Walesa, som var leder af bevægelsen Solidaritet, 70 år 29. september.

    Carter og Suu Kyi også inviteret

    To andre modtagere af fredsprisen, USAs tidligere præsident Jimmy Carter og den burmesiske oppositionsleder Aung San Suu Kyi er også inviteret, men har endnu ikke givet tilsagn om at deltage.

    Modtagerne af fredsprisen har tidligere holdt møder med hinanden, senest i Chacago, Rom og Berlin.