Næsten 17 procent af Polens befolkning er pensionister

    ldre-byrden_stiger_i_Polen

    Der bliver flere og flere ældre i Polen, selv om befolkningstallet stiger. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Befolkningstallet vokser beskedent i Polen. Til gengæld stiger antallet af ældre i det polske samfund, viser ny officiel opgørelse.


    Sidste år steg befolkningstallet i Polen med 38.000 personer. Gennemsnitsalderen er steget, og flere eksperter advarer igen om den såkaldte ’ældrebyrde’, og kalder på reformer, som det også diskuteres i Danmark.

    38,2 millioner

    Ved udgangen af 2010 var befolkningstallet i Polen på 38,2 millioner, oplyser det nationale statistiskbureau (GUS). Befolkningstilvæksten var på 0,1 procent, mens den i 2009 var på 0,08 procent.

    Flere pensionister

    Antallet af pensionister (kvinder i Polen over 60 år og antallet af mænd over 65 år) er også steget fra 2009 til 2010.

    I 2009 var 16,5 procent af den polske befolkning pensionister, mens tallet i 2010 var 16,9 procent.