Nederlag til polske Radwanska ved Australian Open

    radwanska_tabte_kvartfinale

    Med nederlaget i Australian Open sluttede også Agnieszka Radwanskas flotte statistik for 2013. Inden kvartfinalen mod Na Li havde hun i 13 kampe ikke tabt ét sæt. Foto: Australian Open


    MELBOURNE: Den polske tennisstjerne Agnieszka Radwanska blev natten til tirsdag slået ud af årets Australian Open.


    Agnieszka Radwanska fra Polen tabte natten til tirsdag i kvartfinalen ved Australian Open til kineseren Na Li.

    Den kinesiske spiller vandt med cifrene 7-5, 6-3.

    Velspillende kineser

    Efter kampen erkendte Radwanska, at modstanderen havde været hende overlegen.

    – Hun spillede virkelig god tennis. I nogle af partierne tillod hun mig ingenting, men spillede bare dybe bolde hele tiden, sagde Radwanska efter kampen.