Nedturen fortsætter for Polens regering

    Polens_statsminister_Donald_Tusk_mister_opbakning_1

    Statsminister Donald Tusk’s regering styrtdykker i meningsmålingerne. Arkivfoto.


    WARSZAWA: En ny meningsmåling viser et markant fald i tilslutningen til den polske regering.


    Hvis polakkerne skulle stemme til det polske parlament nu, så ville oppositionen med Jaroslaw Kaczynski i spidsen for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) få 31 procent af stemmerne, mens regeringspartiet statsminister Donald Tusks parti, Borgernes Platform (PO) kun ville få 22 procent af stemmerne.

    Det viser den seneste meningsmåling fra TNS Polska.

    Kun tre partier kommer derudover, ifølge målingen, over spærregrænsen på 5 procent.

    Koalitionspartner lige over

    Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) står til at få 12 procent af stemmerne, men regeringens koalitionspartner, det Polske Bondeparti (PSL) og Palikot-bevægelsen lige sniger sig over spærregrænsen.

    Der er valg til det polske parlament i efteråret 2015.