NGO’er forlader klima-topmøde i Warszawa i protest

    NGOer_forlader_COP19_i_Warszawa_i_Polen

    En række NGO’er forlod i går COP19 i Warszawa, men lovede at vende tilbage til COP20 i Lima næste år. Foto: Bogusz Bilewski, Greenpeace.


    WARSZAWA: Greenpeace og en række andre NGO’er har forladt det igangværende klima-topmøde i Polens hovedstad i protest mod de langsomme forhandlinger.


    De største internationale NGO’er, herunder Greenpeace og WWF, besluttede i går at forlade FN’s klima-topmøde COP19, der lakker mod enden i Polens hovedstad Warszawa efter næsten to ugers forhandlinger.

    Føler sig forrådt

    Repræsentanter for NGO’erne forklarede i går, at de føler sig forrådt af verdens regeringer, der under forhandlingerne tænker mere på deres egne interesser end på det fælles bedste.

    – De rige, industrialiserede lande holder forhandlingerne tilbage, og de store internationale virksomheder arbejder også i staternes interesse, sagde formanden for Internationalt Klima, Verdens Venner Asad Rehman.

    Vender tilbage i Lima

    Aktivisterne understregede, at deres aktion ikke betyder, at de forlader de langsigtede forhandlinger, der efter planen skal føre til en international klima-aftale i Paris i 2015. Selvom de forlader Warszawa nu, vender de tilbage til klima-topmødet i Lima næste år.

    Flere utilfredse med forhandlinger

    Flere har udtrykt utilfredshed med tempoet i forhandlingerne på COP19 i Warszawa. Onsdag aften udvandrede gruppen af udviklingslande G77 fra forhandlingerne om, hvordan klimatilpasningerne skal finansieres, efter at flere rige lande med Australien i spidsen havde blokeret for fremskridt i forhandlingerne.

    Kritik af polsk udskiftning af minister

    Polen har som værtsland for klima-konferencen også fået kritik, efter at statsminister Donald Tusk onsdag valgte at fyre miljøminister Marcin Koronec, der leder forhandlingerne ved COP19. Selvom Koronec får lov at afslutte forhandlingerne, svækker det hans position som forhandlingsleder.

    – Denne afsked skader klimaet. Polen har afsat den minister, der netop er i gang med at lede FNs klima-konference, lød en overskrift i Suddeutsche Zeitung.