Norsk flyselskab forhandler med ejeren af LOT

    Norwegian_Lavprisselskabet_Polen_polennu


    WARSZAWA: Norwegians koncernchef Bjørn Kjos har ført forhandlinger med Polens regering i forbindelse med privatiseringen af det polske luftfartsselskab LOT.


    Et møde i Warszawa i mellem Norwegian-bossen Bjørn Kjos og Polens finansminister Wlodzimierz Karpinski har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt det norske lavprisflyselskab er i færd med at købe sig ind i det statsejede LOT Polish Airlines, skriver check-in.dk.

    Bekræfter møde

    Det er den norske avis Dagens Næringsliv, der har sat gang i spekulationerne, og Norwegians kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik har overfor avisen bekræftet, at Bjørn Kjos har været til møde hos “myndighederne” i Polen. Kommunikationsdirektøren afviser dog at fortælle om indholdet af samtalerne.

    Otte nye fly

    Check-in.dk vurderer, at en overtagelse af LOT ikke er sandsynlig, hvis man ser på selskabets sammensætning af fly. LOT råder over en broget skare, hvoraf hovedparten er kort- og mellemdistancefly af typen Embraer. Men derimod er det formentlig de nye Boeing Dreamliner 787 som det norske lavprisselskab er mest interesseret i.

    LOT var det første flyselskab i Europa der fik de nye superfly, og får leveret i alt otte Boeing 787 Dreamliner.

    LÆS MERE
    Check-in.dk: Norwegian vil have fingre i LOT’s Dreamliner