Ny bundrekord for arbejdsløsheden i Polen

    arbejder_loen_gdansk_polen_jens_moerch

    Der er mangel på arbejdskraft i Polen. Juni var en måned med den laveste ledighed siden 1990. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Arbejdsløsheden i juni faldt til det laveste niveau siden 1990.


    Arbejdskraftmanglen stiger og stiger i Polen. Den øgede vækst i EU har givet travlhed for de polske virksomheder, der nu efterspørger arbejdskraft fra udlandet.

    I juni faldt arbejdsløsheden i Polen til 5,9 procent, som er det laveste niveau i 28 år, siger Polens arbejdsminister Elzbieta Rafalska på baggrund af tal fra Polens Statistik (GUS).

    Under en million

    Det betyder også at antallet af arbejdsløse nu for første gang er under en million i Polen. I 2003 var der 3,3 millioner arbejdsløse i Polen.

    Et attraktivt børneprogram, der giver forældre muligheden for at fravælge arbejdsmarkedet og en afvisning af at tage flygtninge og indvandrere er med til at øge beskæftigelsen, og reducerer udbuddet af arbejdskraft.