Nybyggeriet af luksushoteller i Polen er i kraftig vækst

    Polske luksushoteller skyder op over alt i Polen. Her er det kyst byen Kolobrzeg – syd for Bornholm – hvor der primært bygges nye 5-stjernede hoteller. Foto: Jens Mørch, polennu.dk


    I 2008 blev der bygget 75 nye hoteller i Polen, oplyser det centrale statistiske kontor, GUS. Eksperter i turisme, forudser, at yderligere 500 hoteller vil blive opført i landet frem til 2012.


    Polen vil i løbet af de næste tre år få 500 nye hoteller, oplyser det statslige agentur for udenlandske investeringer i Polen (PAIiIZ).

    Ifølge en analyse foretaget af det Polske Turist Institut vil antallet af både polske og udenlandske turister på jagt efter overnatning stige i de kommende år.

    Udviklingen i turismen vil medføre yderligere øget interesse for at opføre nye hoteller og fritidsfaciliteter.

    EM 2012

    Europamesterskaberne i fodbold, som i 2012 finder sted i Polen og Ukraine, vil yderligere stimulere hotelmarkedet.

    Omkring 1,5 millioner fodboldfans ventes at besøge Polen i forbindelse med EM 2012. Eksperter anslår, at europamesterskaberne alene vil skabe behov for yderligere 30.000 hotelsenge.

    Flere stjerner

    Ifølge GUS er antallet af hoteller i Polen steget med 450 siden 2000. Det svarer til en stigning på 50 procent.

    Kvaliteten af overnatningsfaciliteterne er også på vej op. Mens antallet af et-stjernede hoteller er faldende, vokser antallet af hoteller i den bedre ende. ‘

    I 2007 havde Polen fire gange så mange fire-stjernede hoteller som i 1996.