Oversvømmelser: En polak druknet og 1.600 evakueret

Oversvømmelser har ramt det sydlige Polen, og det første offer for vandmasserne er konstateret. 1.600 er evakueret fra deres hjem. Donald Tusk er i katastrofeområdet og holdes ajour om situationen af special tjenesterne. Foto: KPRM.

KLODZKO: De omfattende oversvømmelser i det sydlige Polen har kostet et menneske livet, mens 1.600 er evakueret.


Oversvømmelser i Kłodzko i det sydlige Polen har kostet det første menneskeliv, mens 1.600 polakker nu er blevet evakueret fra området. Polens statsminister Donald Tusk er på stedet. Myndighederne har bedt om hjælp fra militære enheder, og 500 soldater er sat ind for at hjælpe til mod oversvømmelser. Oversvømmelser har kostet det første dødsfald, en er druknet i vandmasserne.

– Vi mobiliserer helikoptere, den første Black Hawk kommer til Wrocław, sagde Donald Tusk søndag morgen i Klodzko, og efter briefing fra tjenesterne. Samtidig meddelte han, at redningshelikoptere står klar.

(Fortsættes under)

Voldsomme oversvømmelser lukker grænseovergang

Oversvømmelser og strømafbrydelser

Statsministeren sagde også, at der er strømafbrydelser i de områder, der er ramt af oversvømmelser.

– Lige nu har vi ikke mulighed for at reparere alle nedbrud på de steder, hvor oversvømmelser opstod. Brandvæsenet er i øjeblikket ved at organisere forsyningen af strøm generatorer, hvor det vil være nødvendigt.

– Mange steder er der ingen kommunikation, hverken mobil telefoni eller internet. Men fastnettet virker mange steder, sagde Tusk. Samtidig orienterede han om et midlertidigt kommunikationssystem, som redningstjenesterne bruger i området.

– Jeg appellerer til at man følger tjenesternes anbefalinger vedrørende evakuering. -Situationen er stadig meget kritisk mange steder. Værst er det i Kłodzko-dalen, i Kłodzko-distriktet, det vil sige Stronie Śląskie og Lądek, sagde Tusk.

Følg anvisninger

Statsministeren sagde, at borgerne ikke må undervurdere truslen og ikke nægte at lade sig evakuere. Han understregede, at forsinkelser i evakueringen kan medføre unødig fare; ikke kun for borgerne, men også for de tjenester, der skal udføre evakueringen senere under endnu vanskeligere forhold.

Det ventes at det værste uvejr aftager i løbet af søndagen, men situationen er fortsat meget kritisk, understreger myndighederne og landets regeringschef.

Fortsat nedbør

Polens Meteorologiske Institut (IMGW) varsler voldsomme regnskyl i regionen Nedre Schlesien, Opol, Schlesien og Lillepolen. Nedbørsmængden ventes at når op på 150 liter vand pr. kvadratmeter. Det frygtes at give yderligere oversvømmelser i området. Det er advarsler af tredje grad i området, hvilket er det højeste niveau. Den kraftigste nedbør ventes i Kłodzko-dalen.

Støt frie medier – støt polennu.dk hver måned – tryk her!

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

23.000 evakueret efter nye oversvømmelser