Valuta:100 PLN koster 176,30 DKK
Søndag 17 december 2017

Paven: En kristen pligt at tage imod flygtninge

Pave Frans talte ved gudstjeneste på Peters Pladsen i Rom foran 40.000 tilskuere. Foto: CNA.
ReligionROM: Pave Frans opfordrede i sin juletale al verdens folk til at tage godt imod flygtninge, da det er en kristen pligt at hjælpe folk i nød.
Af: Jens Mørch
26. december 2016 - 0:09

Pave Frans kom i nat med drøje hug til nutidens civilisation i sin julegudstjeneste foran en fyldt Petersplads i Rom. Paven opfordrede indtrængende til at hjælpe folk i nød, også selv om det er muslimer.

Julen taget som gidsel

- I en verden besat af gaver, fest og selvcentrering er der brug for ydmyghed, sagde paven i julegudstjeneste. - Julen er blevet taget som gidsel af en materialisme, der overskygger Gud og gør mange mennesker blinde over for krig, sult og flygtninge.

- Børn er uskyldige ofre for voksnes egoisme, og vi skal bede for alle de bør der lever i desperation i flygtningelejre eller i gummibåde på vej over Middelhavet, sagde pave Frans.

Jesus blev flygtning

- Jesus blev født og afvist af nogle og betragtet af mange andre med ligegyldighed, siger pave Frans ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hovedpersonen er os selv

- I dag kan man finde den samme ligegyldighed, når julen bliver en fest, hvor hovedpersonerne er os selv i stedet for Jesus. Hvor lysene af Gud bliver kastet ind i skyggerne. Når vi går højt op i gaver, men er kolde over for de, der er marginaliseret.

- I et samfund så ofte beruset af forbrugerisme, hedonisme, rigdom, ekstravagance, udseende og narcissisme, opfordrer Jesus os til at handle ædrueligt - med andre ord på en simpel, balanceret måde, hvor vi er i stand til at se og gøre, hvad der er vigtigt i livet, sagde pave Frans.

Han kritiserede en verden, der alt for ofte er nådesløs over for synderen, men tolerant over for synden.

Pave Frans opfordrede samfundet til at styre væk fra overfladiske værdier. I stedet bør simple værdier fylde i hverdagen, lød det fra paven i den traditionsrige prædiken.

Fred i verden

Pave Frans opfordrede også til, at lyden af våben skal forstumme i Syrien. Han talte om baggrund for, at en formodet radikal islamist i begyndelsen af ugen kørte en lastbil ind i et julemarked i Berlin og dræbte 12 personer.

- Alt for meget blod er blevet udgydt, understregede paven om den snart seks år lange borgerkrig i Syrien.

- Det er på tide, at våbnene tier for altid, og at det internationale samfund aktivt søger en forhandlet løsning, sagde han fra Peterskirkens balkon foran 40.000 tilhører.

Fred Israel/Palæstina

Pave Frans opfordrede i sin tale også israelerne og palæstinenserne til at have modet og beslutsomheden til at skrive en ny side i historien:

- Hvor had og hævngerrighed må vige for viljen til at bygge en fremtid på gensidig forståelse og harmoni.
Han opfordrer samtidig til, at konflikterne i Irak, Libyen og Yemen ophører, skriver Ritzau.

Ekstra sikkerhed

Sikkerheden ved julemessen 24. december var skærpet i forhold til tidligere år, noterer Reuters. Mange betjente var i Vatikanet og udførte sikkerhedstjek. Alle, der skulle ind i Peterskirken, skulle gå gennem en metaldetektor, skriver Reuter.

Terroristerne

Pave Frans har i en tidligere prædiken sagt, at han mener at verdens største terrorister er medierne der alene udtrykker forskelle og ikke ligheder.

Der er 1,2 milliarder katoliker i verden, og i Polen er over 90 procent af polakkerne katolikker.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 18. december 2017
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-2 °C

I dag, 18. december 2017
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-3 °C

I dag, 18. december 2017
00:00-06:00

Skyet

Skyet
-1 °C

I dag, 18. december 2017
00:00-06:00

Skyet

Skyet
-2 °C

I dag, 18. december 2017
00:00-06:00

Skyet

Skyet
0 °C

Debat

4. juni 2014 - 10:42
ØSTERBRO: Den 4. juni 1989 blev de første frie valg i Polen gennemført. Selv om det er 25 år siden er årsdagen mere aktuel end nogensinde før, skriver redaktør Jens Mørch.
26. maj 2015 - 12:19
DR Deadline dækkede omfattende den spanske kommunalvalg, men ikke præsidentvalget i Polen? - skriver Mr. East redaktør Ota Tiefenbock.
25. oktober 2015 - 1:49
Valget søndag den 25. oktober til parlamentet i Polen, er måske det mest spændende polske valg nogensinde.
13. marts 2016 - 20:04
Urszula Zarzycka, polennu.dk, skriver blog om Polens faste- og påsketraditioner.
8. juli 2016 - 3:02
Analyse og vurderingen af NATO, Polen og Danmark forud for alliancens topmøde i Warszawa af polennu.dk chefredaktør Jens Mørch.
14. december 2017 - 7:46
Advent og juletiden står for døren. Selv om den polske og den danske jul har sammenfald, er der alligevel store forskelle i tradition og skikke, skriver Urszula Zarzycka.

Profiler