År 2012 er et år med mange lange weekender, og mulighed for lange mini-ferier. Foto: Martin Bager, polennu.dk
WARSZAWA: 2012 er et år med mange lange weekender for polakkerne. Helligdagene falder, så der er mange miniferier til de polske medarbejdere.
Den første lange weekend startede allerede i begyndelsen af januar, da det Hellig Tre Konger, den 6. januar, faldt på en fredag. Det betød at mange holdt ferie efter nytåret frem til den 9. januar.
Ni fridage i træk
Der kommer flere lange weekender i 2012. Den 9. april fejrer polakkerne Anden Påskedag, og hvis man tager fire fridage, kan man nyde ni fridage i træk.
Længste ‘weekend’ i maj
Årets længste ‘weekend’ falder i begyndelsen af maj. 1. maj er det Arbejdernes internationale kampdag, det er en tirsdag, og den polske grundlovsdag falder om torsdagen, den 3. maj.
I det tilfælde kan polakker, ved at tage tre dages fri, opnå ni fridage i træk.
Lang jul
I år bliver julen også længere. Juleaften falder på en mandag, og første og anden juledag på henholdsvis en tirsdag og en onsdag.
Mange polakker ventes at holde fri torsdag og fredag mellem jul og nytår.
Effektiviteten på arbejde falder ned
Ifølge eksperter er effektiviteten af arbejdstagere mellem de helligdage, som kunne være fri, 30 procent lavere end normalt.
Hver fridag koster den polske samfundsøkonomi ca. 5 milliarder zloty, skriver dagbladet Gazeta Wyborcza.