Polakkerne elsker deres smartphones

    banner_wlentynki_str

    I gennemsnit har polakkerne deres smartphone på sig i 13 timer i døgnet. PR-foto.


    WARSZAWA: De fleste polakker kan ikke forestille sig at leve uden deres smartphone, viser ny undersøgelse.


    Om morgenen rækker hver anden polak ud efter sin smartphone som det allerførste. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Ipsos har gennemført for teknologivirksomheden Huawei.

    Inden de står ud af sengen, tjekker de telefonen for nyheder og kontakter venner. Når de er stået op, tager 28 procent telefonen med på badeværelset.

    Går tilbage efter telefonen

    Hele 95 procent siger, at de ikke forlader hjemmet uden telefonen. Hvis de skulle glemme telefonen ville 43 procent gå tilbage efter den, også selvom det betyder, at de kommer for sent på arbejde eller i skole.

    I Polen bruger de fleste deres smartphone til at sende beskeder (88 procent), tage billeder (84 procent) og bruge sociale medier (73 procent)

    27 procent af dem, der svarede på undersøgelsen, siger, at de bruger den aktivt op til fire timer om dagen.

    Afhængig af dig

    Ipsos gennemførte undersøgelsen for Huawei i januar 2018 som led i kampagnen #addictedToYou (afhængig af dig).

    Huawei, som er verdens tredjestørste producent ag smartphones, ønskede med kampagnen at få folk til at tænke over, hvor knyttede de er til deres telefon, og hvor meget tid de bruger på dem.